Kryddersmør

Hjemmelavet kryddersmør.

AnnonceDenne opskrift er lavet i samarbejde med Toppits Danmark.

Her finder du opskriften på to forskellige slags kryddersmør: En med persille og hvidløg og en udgave med bacon.

Kryddersmørret kan bruges til flere forskellige ting. Det er perfekt at servere til til et madbrød eller til en god bagt kartoffel.

Her giver kryddersmørret dét ekstra pift og mere smag til tilbehøret.

Du kan eventuelt servere dette koldhævede foccacia med tilhørende kryddersmør. Et hit hos gæsterne!

Kryddersmørret er nemt at lave, hvis man ruller det sammen ved hjælp fra Toppits plastfolie og så putter det i fryseren. Efter en time har det sat sig og er klar til at kunne skæres i skiver og serveres.

Det er sjældent at man spiser en hel rulle smør på en gang og her kan Toppits plastfolien holde friskheden i kryddersmørret i længere tid. Det er med til at mindske madspild, når friskheden forlænges.

Kryddersmør

Hjemmelavet kryddersmør
Forberedelses tid: 20 minutter
Samlet tid: 35 minutter
2 ruller
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 1 uge på køl

Ingredienser

Persille/hvidløgssmør

  • 200 g smør
  • 1 stor håndfuld kruspersille
  • 2 fed hvidløg
  • ½ tsk salt og lidt kværnet peber

Baconsmør

  • 200 g smør
  • 150 g bacontern
  • 1 knsp salt og lidt kværnet peber

Fremgangsmåde

  • Start med at tage smørret ud fra køleskabet og lad det blive blødt ved stuetemperatur.

Persille/hvidløgssmør

  • Hak persillen og pres hvidløgene.
  • Kom det bløde smør i en skål. Med en gaffel moses persille og hvidløg i smørret sammen med salt og peber.
  • Riv et stykke af plasfolien af ca. 30 cm langt, så det kan snoes i enderne.
  • Fordel smørret i midten, tryk det let ud med hænderne og rul det sammen til en pølse. Sno enderne så smørret bliver strammet ind i plastfolien. Kom smørret i fryseren i en time.

Baconsmør

  • Steg bacon sprød på en tør pande. Lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  • Kom bacon i en minuihakker og hak det fint.
  • Kom det bløde smør i en skål. Med en gaffel moses bacon i smørret sammen med salt og peber.
  • Fordel smørret i midten, tryk det let ud med hænderne og rul det sammen til en pølse. Sno enderne så smørret bliver strammet ind i plastfolien. Kom smørret i fryseren i en time.
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Tips til køkkenet.

Til denne opskrift har jeg brugt plastfolien fra Toppits til at rulle og opbevare kryddersmørret i.

Toppits plastfolie er særlig gode til at holde maden frisk længere. Man mindsker dermed sit madspild ved at bruge plastfolien.

Plastfolien består af hele 3 plastlag, som netop gør at folien sætter sig bedre fast om eksempelvis smørret.

Udover at selve folien er god at bruge, så har indpakningen et easy-cut-system. Det betyder, at du nemt kan hive folien af på afrivningssaven, uden at folien går i kludder.

Når du har taget det stykke folie, som du skal bruge, sætter starten sig automatisk fast på pakken. På den måde forsvinder starten af rullen ikke, så du kan nemt finde enden næste gang.

Læs mere om plastfolien lige her!

Mere inspiration til opskriften.
  • Du kan selv vælge, hvilke krydderier du vil putte i. På den måde kan du lave dine egne varianter og finde din egen personlige favorit af kryddersmør.
  • Hvis du får gæster, kan det være en god ide at lave kryddersmørret dagen før. Så kan du blot tage kryddersmørret ud, når maden bliver serveret.
  • Gør dig selv den tjeneste at købe en god smørblok, det giver bare en bedre smag.

Kryddersmør

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..