Pasta med avocadocreme

Pasta med avocadocreme.

Her finder du opskrift på en meget nem omgang pasta med avocadocreme. Cremen er lavet på moden avocado som er blendet med cremefraiche og lidt af kogevandet fra pastaen.

Retten er toppet med ristede pinjekerner og lidt parmesan. Parmesanen kan man godt undlade, hvis man ikke er til det. Det er en meget simpel pastaret, som er perfekt til de dage, hvor det skal gå super hurtigt. Her kan du altså lave mad på 15 minutter.

Pasta med avocadocreme

Forberedelses tid: 5 minutter
Samlet tid: 15 minutter
2 personer

Ingredienser

Avocadocreme

  • 1 avocado
  • 3 spsk cremefraiche
  • ½ lime, saften derfra
  • ½ dl kogevand fra pastaen
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • Lidt salt og peber

Derudover

  • 250 g spinatpasta
  • 1 spsk pinjekerner
  • Frisk basilikum
  • Evt. lidt parmesan

Fremgangsmåde

  • Kog pastaen efter anvisning på pakken.
  • Rist pinjejernerne på en varm tør pande til de får lidt farve.
  • Blend alle ingredienserne til avocadocremen sammen og smag til med salt og peber.
    Vend cremen i den kogte pasta og anret det på tallerkener.
  • Top med pinjekerner og frisk basilikum.
    Drys med lidt flagesalt, kværnet peber og evt. lidt parmesanost. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Jeg har brugt saft fra lime i cremen. Du kan også sagtens bruge citron. Skal retten have lidt ekstra syre, så kan du også rive lidt af skallen fra citron eller lime på toppen af pastaretten når den er anrettet. Prøv dig frem, så finder du ud af den måde som du foretrækker retten på.
  • Ønsker du lidt ekstra grønt til retten så kan du fx halvere nogle cherrytomater og anrette på pastaen. Det er en nem måde at komme lidt ekstra grønt på retten og det smager godt med friske tomater til.
  • Du kan sagtens servere pasta med avocadocreme med noget protein. Fx et stykke kylling eller måske et stykke stegt laks kan komme oven på.
  • Avocadoencremen kan både vendes i varm og kold pasta. Begge dele er lækkert og smager godt. Så du behøver ikke at skulle skylle pastaen i koldt vand, når det er kogt.

Grøn pastaret med avocado.

Det er en virkelig lækker og cremet pastaret, som er genial at lave, når man lige har en smule travlt. Som udgangspunkt laver jeg den altid vegetarisk, men hvis man har lidt kylling eller andet kød til overs, så kan man sagtens komme det i.

For at retten ikke bliver alt for fed, så kan jeg godt lide at komme lidt syre i. Det er både sådan, at det smager bedre, men det gør også, at cremen ikke bliver brunlig. Som vi ved, så kan avocadoer godt gå hen og blive en smule brune efter noget tid. Derfor tilsætter jeg gerne lidt lime eller citronsaft i min pasta med avocadocreme.

Prøv også denne squashpasta med avocadocreme og torsk.

2 Responses

    1. Hej Anne,
      Det kan du sagtens 🙂
      Jeg tror dog ikke at den frosne avocado har lige så meget smag.
      Men de friske varierer jo også meget i smag.
      Kh Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..