Pasta med flødeost og bacon.
Her får du opskriften på en cremet og lækker pasta med flødeost og bacon. Derudover er der masser af revet squash i. Squash er en skøn grøntsag som giver fylde og smag til retten og gør den ekstra cremet og lækker.
Pastaretten er meget nem ret at lave. Den er yderst hverdagsvenlig, da den kan laves på under 30 minutter. Og hvem synes ikke, at det er lækkert med hurtig hverdagsmad på de travle og trætte dage?
Pasta med flødeost og bacon
Ingredienser
- 200 g bacontern
- 1 løg
- 1 hvidløg
- 1 squash
- ½ rød peberfrugt
- 250 g frisk pasta
- 1 dl pastavand
- 50 g revet parmesan
- 100 g neutral flødeost
- 1,5 tsk tørret basilikum
- 1 tsk salt og lidt kværnet peber
- 250 cherrytomater, halveret
- Parmesan og frisk basilikum til toppen
Fremgangsmåde
- Pil løg og skær i små tern. Pil hvidløg og pres i en hvidløgspresser.
- Riv squash og skær peberfrugt i strimler.
- Steg bacon sprød på panden. Kom løg og hvidløg ved og sauter det.
- Kog den friske pasta, den skal have få minutter og sigt så vandet fra. Husk at gemme pastavand til retten.
- Tilsæt squash, peberfrugt, basilikum, salt og peber til baconblandingen.Når squashen er faldet sammen tilsættes flødeost, pastavand og parmesan.Bland det godt sammen og lad det simre nogle minutter.
- Vend den kogte pasta i og top retten med halverede cherrytomater, frisk basilikum og evt. lidt ekstra parmesan. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- Du kan sagtens bruge andre grøntsager til pastaretten. Det kan være en fordel af få brugt det man har i grøntsagsskuffen i stedet for at skulle ud og købe nye grøntsager.
- Denne ret er allerbedst den dag som den laves. Men man kan altså sagtens lave ekstra og gemme til dagen efter og så lune det i mikroovnen.
- Foretrækker du spaghetti eller en anden form for pasta så brug endelig det. Det er helt op til dig.
Pasta med flødeost og laks.
Jeg kan også anbefale dig, at bage laks til. Lidt citronsaft, salt og peber på laksestykkerne inden de kommes i ovnen. 175 grader i 15 minutter og så har du saftig laks på en meget nem og hurtig måde til din pasta. Det kan vi rigtig godt lide hjemme hos os.
Alternativt kan du også komme stykker af laks i saucen inden pastaen vendes i. Her kan man både bruge fersk laks, koldrøget laks eller varmrøget laks.
Men du kan også sagtens servere retten uden andet til. Den smager fantastisk og er fyldig. Så du vil ikke mangle ekstra kød til. Måske bare med et stykke lækkert brød til.
Du kan finde endnu flere aftensmads retter lige her.
5 Responses
Jeg har lige spist denne ret til aftensmad i dag, og det var virkeligt lækkert! Tak for opskriften og en skøn blog 🙂
2. gang i denne uge vi skal have denne ret SUPER lækkert.
Tak for nogle fantastiske opskrifter
Hej Mette,
Det er simpelthen så dejligt at læse. Skønt at du kan bruge opskrifterne herinde. 🙂
Tak for at du skrev!
Kh Maria
Det ser lækkert ud! Hvilken flødeost bruger du? Er det den fra Lidl jeg kan skimte? 🙂 Glæder mig til at prøve retten i næste uge på min madplan!
Hej Camilla,
Tak det er jeg glad for at du synes. Ja jeg har brugt flødeosten fra Lidls WH-serie. Den er rigtig lækker i.
Andre flødeoste kan også sagtens bruges.
God weekend til dig,
Kh Maria