Rød spidskålssalat

Rød spidskålssalat i smukke farver!

Sprød spidskål vendt med cremet avokado og nem olie/eddike dressing. En lækker og nem rød spidskålssalat, som kan serveres til alt slags mad.

Grill aften om sommeren eller til de lidt tungere retter fra køkkenet. Det er en meget simpel salat som stadig er fyldt med god smag og gode sager.

Har du en rest tilbage, kan den sagtens holde sig i køleskabet til dagen efter. Du kan evt. tage det med i frokosten – så er der sparet lidt tid på salat snitteri i køkkenet.

4 fra 1 stemme

Rød spidskålssalat

Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
5 portioner

Ingredienser

  • ½ spidskål
  • 2 dl edemame bønner frosne uden skal
  • 1/3 broccoli i små buketter
  • 1 moden avokado
  • 2 spsk hakket persille
  • 4 spsk olie
  • 2 spsk hvid balsamico
  • 1 tsk salt og lidt peber

Fremgangsmåde

  • Spidskålen snittes fint og broccolien skæres i mindre buketter, begge dele skylles og kommes i en stor skål.
  • Edemamebønnerne tages ud fra frost og kommes i en skål for sig.
  • Kogende vand (gerne fra elkedlen) hældes over bønnerne og efter et par minutter kan vandet hældes fra og bønnerne kommes i blandingen, med spidskål og broccoli.
  • I en lille skål piskes olie og eddike med en gaffel og salt/peber blandes i.
  • Avokadoen skæres i små tern, giv evt. avokado stykkerne lidt citronsaft, så stykkerne ikke bliver brunlige.
  • Olie eddike dressingen og avokadoen vendes i salaten og den er klar til at blive serveret. Velbekommen!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

 

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..