Snickers barer.
Lækre snickers barer med kun 4 ingredienser, uden tilsat sukker.
De sundere Snickers er lavet op en masse af dadler, peanutbutter og saltede peanuts. På toppen er der et lag med smeltet chokolade.
De er ret nemme at lave og så smager de simpelthen fantastisk godt. Selvom de er lavet med bl.a. dadler, så vil de ikke-daddel-elskende-personer helt sikkert kunne lide dem.
Snickers barer
Ingredienser
- 150 g dadler dem fra papæske
- 100 g saltede peanuts
- 60 g peanutbutter
- 50 g Chokolade
Fremgangsmåde
- Dadler og peanutbutter køres i en minihakker. Massen kommes i en skål.
- Peanuts kommes i minhakkeren og køres kort så det stadig er lidt grove stykker.
- Massen trykkes ud i brødform på ca. 24 x 10 cm. med bagepapir i bunden. Formes stilles på køl.
- Chokoladen smeltes over vandbad. Derefter hældes chokoladen i formen og den kommes på køl igen.
- Når chokoladen har sat sig kan du skære barerne ud i 12 stykker.
- Stykkerne kommes i en bøtte med låg og opbevares på køl. Velbekomme!
Sundere alternativ til snickers bar.
Jeg vil ikke sige at barerne er meget mere sunde end andre søde sager. I hvert fald ikke hvis man går ud fra antal af kalorier pr. bar.
Der er masser af kalorier i både dadler, peanuts og peanutbutter. Men til gengæld så er de med få naturlige ingredienser, du ved hvad der er i og de er stadig uden tilsat sukker.
Ønsker du barerne 100% sukkerfri så kan du bruge sukkerfri mørk chokolade til toppen. Jeg bruger ofte en mørk chokolade med høj kakao procent. Det synes jeg smager godt!
Tril dem til sundere snickerskugler.
Istedet for at lave snickers barer så kan man også trille maser til små kugle. Kuglerne kan dyppes i chokolade.
Her kan man bruge en gaffel til at vende kuglerne rundt i den smeltede chokolade. Kom derefter kuglerne på et stykke bagepapir og stil kuglerne på køl.
Man skal bare beregne noget mere smeltet chokolade til kugler, end hvis man laver dem som en bar.
Mere inspiration til opskriften.
- Hvis du kan nøjes med at spise en i ny og næ, så kan dine snickers barer sagtens holde sig i køleskabet i mange dage. Jeg tror bare at det bliver svært at holde fingrene fra dem!
- Vi elsker den lille snack herhjemme. Vi er i det hele taget glade for at have lidt lækkert i huset, når lysten til lidt sødt melder sig. De egner sig også godt som et lille sødt element i madpakken til skolebørnene.
2 Responses
Hvad for noget chokolade og peanut buttet bruger du.? Uden sukker.?
Hej Michella,
Peanutbutter er uden sukker. Det laves på 100% peanuts/jordnødder. Man kan faktisk også nemt lave det selv. Nødderne blendes og efter 5-7 minutter i en foodprocessor bliver det til peanutbutter. Det er det høje indhold af naturlig olie i nødderne som gør det muligt 🙂
Mht. chokolade så findes der er del varianter i større supermarkeder, så det er lidt forskelligt hvad jeg prøver når jeg ønsker at bruge sukkerfri mørk chokolade. Jeg kan derfor ikke anbefale en frem for en anden.
Men Easis har et stort udvalg af sukkerfri produkter.
Håber at du kan bruge mit svar.
Kh Maria