Thai fiskefrikadeller

by Amalie Janning
Thai fiskefrikadeller

Thai fiskefrikadeller.

Her kan du få min bedste thai fiskefrikadeller opskrift. De bliver også kaldt for fishcakes eller asiatiske fiskefrikadeller. Det her er altså nogle skønne let spicy fiskefrikadeller med en masse skøn smag.

Hvis du er vild med thaimad, så kan du også prøve denne rød karry med kylling.

Det thailandske køkken er fyldt med mange lækre retter og de her fishcakes er bestemt en af dem. Der er vendt en masse friske krydderier i fiskefarsen, der gør, at de får den helt rigtige smag af Thailand.

Thai fiskefrikadeller

Lækre krydrede thai fiskefrikadeller med masser af krydderier.
Forberedelses tid: 20 minutter
Samlet tid: 40 minutter
12 styk
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1-2 dage i køleskabet

Ingredienser

  • 250 g torsk
  • 1 æg
  • 15 g pankorasp
  • 3 spsk fiskesauce
  • 1 spsk revet ingefær
  • 2 hvidløg
  • 1 stængel citrongræs
  • 1 chili
  • 1 spsk hakket koriander
  • 1 forårsløg
  • Rigeligt olie til stegning

Fremgangsmåde
 

  • Hak torskekødet groft i en minihakker.
    Tilsæt æg og pankorasp og kør det kort sammen. Fiskefarsen skal være lidt grov.
  • Skræl og riv ingefær. Pil og riv hvidløg.
    Pil det yderste lag af citrongræs og hak det fint.
    Halver og fjerne kernerne fra chilien og hak den fint.
    Forårsløget snittes i tynde ringe og koriander hakkes fint.
  • Alle ingredienserne blandes godt sammen i fisken.
  • Form farsen mellem hænderne. Fiskefrikadellerne skal være runde og flade.
  • Fiskefrikadellerne steges gyldne ca. 4-5 minutter på hver side. På en varm pande i rigeligt olie.
    Server dem lune evt. med sød chilisauce. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Mangler du noget tilbehør? Så kan du lave denne skønne asiatiske kålsalat til, hvor der blandt andet er mango og chili i.
  • Alt efter hvor stærkt du vil have den, kan du godt tage mere chili i. Den røde chili som jeg bruger kan godt være lidt mild i smagen, hvilket gør dellerne børnevenlige. Så er du til stærk mad, så brug gerne mere eller en stærkere chili.
  • Koriander kan også sagtens undlades, hvis du ikke er så vild med smagen. Det er nemlig et krydderi, der godt kan dele vandene.

Thai fiskefrikadeller

Lav dine egne asiatiske fiskefrikadeller.

Det kan anbefales at prøve og lave sine egne krydrede fiskedeller. Måske vil nogle af de ingredienser, som man kommer i de her spicy fiskefrikadeller, ikke altid kunne findes i danske supermarkeder. Derfor kan det være en god idé at handle lidt ind i det lokale asiatiske supermarked.

Det er altså også sjovt at gå på opdagelse i de lidt mere eksotiske råvare. Set gør også at man bliver lidt mere tryg ved at tage nye råvarer med i køkkenet og madlavningen.

Er der en af ingredienserne til fiskefrikadellerne som du ikke kan lide, så undlad de og lav dem alligevel. Der er nemlig så meget god smag i fiskedellerne.

De er virkelig gode, og de er også et godt alternativ til de klassiske fiskefrikadeller, som er meget mere milde i smagen.

Leave a Comment

Opskrift Vurdering