Tomatsalat

Nem og lækker tomatsalat

Her får du opskriften på en skøn og simpel tomatsalat. Den er med få ingredienser og super nem at lave.

Alligevel er det altid et sikkert hit at servere og samtidig noget af det nemmeste at lave. I sommermånederne er det så lækkert at bikse en tomatsalat sammen og servere fx til de aftener hvor der grilles.

Du kan finde flere salatopskrifter lige her!

Tomatsalat

Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
4 portioner

Ingredienser

  • 5 store tomater ca. 500 g
  • 1 kugle frisk mozzarella (125 g)
  • 2 stk forårsløg fintsnittet
  • 1 stor håndfuld frisk basilikum
  • Lidt god olivenolie
  • 1 tsk salt og lidt friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Skær tomaterne i både/grove stykker og fordel dem på fadet.
  • Snit forårløgene, pluk mozzarellaen fra hinanden og fordel det ovenpå tomaterne.
  • Drys med salt og peber, fordel basilikummen på og hæld lidt olie på toppen. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Tomatsalat er virkelig skønt tilbehør til de lyse og varme sommeraftener, hvor man ofte gerne vil lave noget let.

Salaten har blot fået noget god olivenolie. Det smager virkelig godt og tager ikke for meget smag, fra de andre lækre ingredienser.

Når jeg gerne vil have lidt mere smag i dressingen så laver jeg en olie/eddike dressing, som hældes over.

Jeg tager altid dobbelt så meget olie som eddike. Jeg kan godt lide at den smager syrligt, da der skal godt med smag til når man hælder det ud over grøntsagerne. Men du kan altid smage den til, om du synes der skal ekstra olie i. Derudover bruger jeg lidt flagesalt og friskkværnet peber.

Af eddike varierer jeg lidt imellem hvidvins eddike, lys og mørk balsamico og æble eddike. Alle slags smager godt og der findes jo et kæmpe udvalg i supermarkederne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..