tomatsalsa

Tomatsalsa med basilikum.

Her finder du opskriften på en frisk tomatsalsa, helt perfekt til det mexicanske tex mex køkken.

Denne tomatsalsa er super nem at lave og tager ikke lang tid. Derfor kan det også nemt lade sig gøre at lave den lige inden servering. Det kan i hvert fald anbefales da tomaterne vil blive lidt slatne af at stå for længe.

Salsaen er eksmepelvis rigtig skøn til mexicanske madpandekager, med noget krydret kylling, salat og en god hjemmelavet guacamole, lavet på modne avocadoer.

Tomatsalsa vil også være god med denne lækre nachos salat eller en sprød mexi bowle.

Salsaen er på ingen måde stærk, så den er meget velegnet til hele familien ogjderes ynglings mexi retter.

Tomatsalsa

1 skål

Ingredienser

  • 250 g tomater
  • 1 spsk olivenolie
  • ½ tsk sukker
  • 1 tsk hvid balsamico
  • ½ flagesalt og lidt friskkværnet peber
  • 1 spsk hakket frisk basilikum

Fremgangsmåde

  • Skær tomaterne i tern og kom dem i en skål. Hak basilikum og vend i.
  • Vend resten af ingredienserne i og smag til. Server med det samme. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Tips til tomater

Mange opbevarer deres tomater i køleskabet. Dette kan man med fordel gøre for at forlænge holdbarheden. Men selvom holdbarheden bliver længere, så kan tomaterne også godt miste noget af deres gode smag.

Har du nogle tomater der trænger til at få mere smag eller at modnes lidt mere. Så kan du placere tomaterne i vindueskarmen i solen hvor modningen fremmes.

Oplever du at dine tomater bliver overmodne og let bløde eller lidt rynkede, må du endelig ikke smide dem ud. De er perfekte i en god kødsovs eller suppe. Så i stedet for at smide dem i skraldespanden, så blendt dem, kom dem i kødsovsen og så har vi både mindsket madspils og sparet lidt penge samtidig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..