Vietnamesisk bowl med oksekød.

Her får du opskriften på en lækker vietnamesisk bowl. Den er fyldt med frisk spidskål, agurk, mango og oksekød stegt i en marinade. Marinaden er lavet på soya, frisk limesaft, ingefær og hvidløg. Der er et strejf af chili men det bliver ikke stærkt.

Er du slet ikke til krydret mad eller frisk chili, så kan du sagtens bare undlade.

Du kan finde forskellige måltidssalater lige her!

Retten er simpel at lave og den kræver ikke lang tid. Du får en skøn kombi af smage. På toppen er der friske koriander som passer godt til retten. Du kan i stedet for koriander snitte frisk mynte og komme på. Eller lave en blanding af de to.

5 fra 1 stemme

Vietnamesisk bowl

Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 25 minutter
2 bowls

Ingredienser

  • 250 g hakket oksekød
  • 100 g rå basmatiris
  • 200 g rød spidskål
  • 1 mango
  • ½ agurk
  • 1 fed hvidløg
  • 2 cm ingefær
  • 1 tsk sukker
  • Saft fra ½ lime
  • ½ rød chili
  • 4 spsk soya
  • 4 spsk vand

Fremgangsmåde

  • Kog ris efter anvisning på pakken.
  • Skær mango og agurk i tern og snit spidskålen fint.
  • Riv hvidløg og ingefær. Hak chili fint og bland det i en skål sammen med soya, vand, sukker og limesaft.
  • På en varm pande med lidt olie steges kødet af, når det er stegt godt af kommes marinaden ved og der skrues lidt ned for varmen. Giv kødet et par minutter mere og sluk for varmen.
  • Anret ris, kød og grøntsagerne i to skåle. Top med friske koriander og server evt. lidt ekstra lime til. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Du kan sagtens bruge andet kød i din bowl i stedet for hakket oksekød. Fx hakket kyllingekød eller kyllingestrimler. Du kan også bruge hakket svinekød. Er du vegetar kan du også sagtens udskifte kødet med en slags køderstatning og marinere det i stedet for kødet. Der findes i dag så mange gode alternativer og bud på kødfrie produkter.

Tag det med til frokost

Kan du godt lide at have andet end rugbrødsmadder med i madpakken? Så kan du fx tage en portion vietnamesisk bowl med til frokost.

Retten kan nemlig sagtens spises kold. Er du alene og laver opskriften så har du mad til to måltider. Her kan du sagtens anrette portionen til din aftensmad og samtidig lave en portion klar i en bøtte lige til at snuppe med dagen efter til frokost.

2 Responses

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..