Appelsinsalat

Appelsinsalat med granatæblekerner og mynte.

En skøn, frisk og meget enkel appelsinsalat. Salaten smager fantastisk og kan serveres til mange aftensmadsretter.

Prøv også denne grønkåls couscoussalat med appelsiner!

Sådan en frisk appelsinsalat er perfekt at servere til lidt federe retter – hvor man kan bruge et friskt indslag. Det er en oplagt julesalat at sætte på bordet til julemiddagen.

Salaten egner sig fx også godt som et indslag på brunchbordet.

Appelsinsalat

Appelsinsalat med lækker mynte og pistacienødder
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 25 minutter
4 portioner
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1-2 dage

Ingredienser

  • 2-3 appelsiner
  • Kerner fra ⅓ granatæble
  • 1 håndfuld pistacienødder, både saltet og usaltet kan bruges
  • 1 håndfuld mynte
  • 1 knsp flagesalt og lidt friskkværnet peber
  • Evt. lidt olivenolie

Fremgangsmåde

  • Skær skrællen af appelesinerne, sørg for at der ikke er noget af det hvide.
  • Skær appelsinerne i skiver og anret dem på en stor tallerken.
  • Hak nødderne.
  • Drys granatæblekernerne og pistacienødderne ovenpå.
  • Fordel myntebladende på, drys med lidt flagesalt og friskkværnet peber.
    Kom gerne lidt god olivenolie på toppen. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Salat med frugt.

For det meste er det grøntsager man tyr til og anvender i salater. Men at bruge noget frugt er virkelig lækkert med grøntsagerne.

Frugter er fantastisk at bruge og giver nogle skønne smage til salaten. Det giver et sødt og syrligt modspil til grøntsagerne.

I denne salat er det udelukkende frugt som er brugt. Synes du at der mangler lidt grønt i salaten kan man lave en bund af fx ruccola og lægge skiver af avocado mellem appelsinskiverne. Det smager fantastisk godt!

Du kan også tilføje skiver af grape, på samme måde som appelsin, så der ikke kun er appelsin i.

Appelsinsalat til julemiddagen.

Denne appelsinsalat er et skønt friskt indslag til julemiddagen. Der er nemlig en del fed mad at finde på bordet til sådan en aften. Det skal man endelig ikke gå ned på juleaften men salaten er et lidt friskt indspark og kombinationen er lækker.

Den kan nemlig både gå til flæskestegen og andesteg, alt efter hvad I spiser til jul.

Salaten er også rigtig god til en brunchbuffet. I den sammenhæng ville jeg måske droppe flagesalten, peberet og olien på toppen. I stedet kunne man tilsætte lidt ekstra granatæblekerner og mynteblade.

Man kan også lave myntesukker i stedet. Det er friske mynteblade som er blendet med lidt sukker. Drys det over appelsinskiverne. Det smager fantastisk godt!

Mere inspiration til opskriften.
  • Salaten skal allerhelst anrettes, lige når den skal serveres. Men man kan sagtens forberede det hele og så bare vente med at komme det på fad til maden serveres.
  • Selvom mynte ikke er så typisk at putte i en salat, kan jeg kun anbefale dig at prøve det af. Det smager fantastisk godt!
  • Salaten kan serveres året rundt, da man altid kan få fat på appelsiner. Dog er appelsiner i sæson omkring jul og i de følgende måneder. Det er også her at appelsinerne smager bedst. Derfor egner den sig særligt til Mortens Aften og Juleaften, der netop ligger i vintermånederne.
  • Granatkerneæbler kan du købe pillet i de fleste supermarkeder, så du ikke skal pille dem selv. Det kan nemlig være besværligt at pille et granatæble, så det undgår man ved at købe dem pillede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..