Broccoli boller med få ingredienser
Lav en omgang sunde broccoli boller og få nemt en masse grøntsager til dit måltid. En “bolle” der er lavet på grøntsager og æg som et alternativ til en almindelig sandwichbolle, det er virkelig smart.
Broccoli boller
Ingredienser
- ½ broccoli ca. 150 g
- 2 æg
- 5 spsk. mel fx boghvedemel til at lave dem glutenfri
- ½ tsk. salt
Fremgangsmåde
- Skær broccolien i mindre stykker, skyl det og kom stykkerne i en foodprocessor.
- Når det er kørt fint kommes resten af ingredienserne i og det køres et kort øjeblik.
- Ovnen tændes på 190 grader (varmluft).
- Brug en ske til at lave 6 "klatter" på en bageplade med bagepapir.
- Bollerne bages i ovnen i 20 minutter og køles af på en bagerist. Velbekomme!
Måske du undgår gluten, ikke kan tåle det eller gerne vil have lidt flere grøntager ind i din kost, så er disse broccoli boller en oplagt opskrift. Du kan enten bruge almindelig hvedemel eller udskifte med pofiber eller et helt andet glutenfrit alternativ. Pofiber er kartoffelfibre og det købes i supermarkeder.
Boghvedemel er også et godt glutenfrit alternativ.
Jeg bruger ofte almindelig mel og de sunde grønne boller bliver gode. Husk nu på at de er lavet næsten kun på grøntsager, så du ikke forventer at sætte tænderne i en lys hvedebolle.
Opskriften kan også sagtens bruges til, at lave en pizza med grøntsagsbund. Flad massen ud på bagepapiret i stedet for at lave de 6 “klatter”. Forbag bunden i 15 minutter og tag den derefter ud og kom dit fyld på. Derefter skal den bages til osten er smeltet.
Jeg har selv brugt opskriften mange gange til både boller og pizzabund. Jeg spiser selv gluten og jeg elsker brød! Men jeg elsker altså også, at finde anderledes alternativer til lækre sunde madpakker og aftens måltider hvor vi også får flere grøntsager.
11 Responses
hej. er vild med dine opslrifter. Men hvad kan man bruge istedet for æg. Pga. af tarmbetændelse.
Hej Janniie,
Det har jeg lidt svært ved at svare på, da jeg ikke har prøvet uden æg!’
Måske du kan undersøge ud af hvilke alternativer der er til æg?
Kh. Maria
I andre sammenhænge erstatter vi æg med gul FiberHusk.
1/3 tsk røres ud i o,3 dl. vand, skal stå 5-10 min til det bliver geleagtigt. Det svarer til et æg.
Måske det kan bruges, har dog ikke selv forsøgt at lave det endnu.
Hej
Hvor mangle kcal er der ca. i en bolle? 🙂
Hej Kamilla,
Jeg beregner ikke Kalorier, så jeg kan desværre ikke svare på det! 🙂
Men der er ikke særlig mange kalorier da “bollerne” primært er lavet på grøntsager er æg!
Håber at du kan bruge mit svar en lille smule!
Kh. Maria
Hejsa.
Hvor er jeg glad for at finde dig her, nu kan jeg virkelig komme i gang med sund mad til min mave.
Jeg har ledt efter brød der ikke var med gær,mel osv og det er noget du har opskrift på, tak for det.
Så jeg vi udforske dine andre opskrifter.
Hej Judy,
Det er jeg simpelthen så glad for at læse 🙂 Skønt du vil gå på opdagelse.
Jeg har endnu flere opskrifter på vej uden mel og gær.
Rigtig god weekend.
Kh. Maria
Hej! Det ser simpelthen så lækkert ud. Glæder mig til at prøve at lave dem senere.
Et hurtigt spørgsmål, kan de fryses?
Hej Emilie,
Dejligt at læse 🙂
Ja de kan godt fryses. Håber at du kan lide dem.
Kh. Maria
Det ville være dejligt hvis der kom kalorier på dine gode ting da jeg tæller kalorier
Hej Karin,
Tak for din besked og ønsket om kalorier.
Det kan jeg desværre ikke gøre på nuværende tidspunkt. Det kræver en del arbejde at lave kalorieberegninger på alle opskrifter.
Kan du ikke tage ingredienslisten fra den pågældende opskrift og beregne kalorierne på det du skal bruge?
Kh Maria