Chokolade muffins

Lækre og svampede chokolade muffins.

Her får du opskriften på nogle svampede chokolade muffins med chokoladestykker i. Det er nemme chokolade cupcakes, som du kan servere til enhver lejlighed.

De er perfekt til fødselsdag, klassefest, picnicturen eller bare en lørdag derhjemme hvor det skal være lidt ekstra hyggeligt.

Måske du også skal prøve klassens time kage?

 

Disse muffins er fyldt med rigtig chokolade, og dét kan altså sagtens smages i de skønne små kager.

Chokolade muffins

Lækre svampede chokolade muffins
Forberedelses tid: 20 minutter
Samlet tid: 40 minutter
20 muffins
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 2-3 dage

Ingredienser

  • 4 æg
  • 270 g sukker
  • 180 g smør
  • 200 g mørk chokolade
  • 2 dl mælk
  • 230 g hvedemel
  • 20 g kakaopulver
  • tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 g grofthakket chokolade

Fremgangsmåde

  • Ovnen tændes på 180 grader.
  • Smelt smør og chokolde i en gryde ved svag varme.
  • Pisk sukker og æg luftigt og vend så forsigtigt chokoldeblandingen deri.
  • Sigt mel, bagepulver, kakaopulver og vaniljesukker i blandingen.
    Vend det godt rundt med en dejskraber.
  • Mælken vendes i og tilsidst vendes den hakkede chokolade i.
  • Fordel dejen i 20 muffinsforme og bag kagerne i 20 minutter.
    Lad dem afkøle på en bagerist. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • De her chokolade muffins med chokoladestykker er utrolig svampede, og de kan derfor sagtens holde sig friske i flere dage. Sørg for at de er pakket godt ind. Her bruger jeg selv altid en lufttæt bøtte.
  • Jeg bruger gerne chokolade fra Callebaut, når jeg laver kager og desserter. Det er en virkelig lækker og smagfuld chokolade. Og det kan sagtens svare sig at bruge lidt ekstra på en god chokolade når man lave chokoladekage. Ellers kan du også købe nogle rigtig gode chokolade i diverse supermarkeder.
  • Du kan finde mange flere kage opskrifter lige her.

 

Chokolade muffins

 

Svampede chokolademuffins med chokoladestykker.

Jeg elsker, når der kommer hele stykket hakket mørk chokolade i muffins. Det giver bare en virkelig god smag, når man tager en bid af sin muffins. 

Der er en grund til, at de her muffins bliver ekstra svampede. Først pisker man nemlig sukker og æg helt luftigt – det skal typisk piskes lidt længere tid, end man tror.

Herefter bliver de tørre ingredienser vendt forsigtigt i. Når jeg skriver, at man skal vende det i med en dejskraber, er det fordi, at så kan man gøre det lige så stille og roligt. Man skal altså ikke slå al luften ud af kagen, og det kan en forsigtig hånd og en dejskraber hjælpe med.

Ved at sigte de tørre ingredienser i, så undgår man, at der kommer store klumper af eksempelvis mel ned i sin kage. På den måde får man svampede chokolade cupcakes.

2 Responses

  1. Når du skriver smør, er det så rigtig smør eller bagemargarine du bruger?
    Bruger dine opskrifter meget og elsker at du gør det hele så overskueligt og nemt keep up the good work

    1. Hej Heidi,
      Tak for dine søde søde ord, det er så dejligt at læse!
      Jeg bruger altid rigtig smør i mine opskrifter. Men jeg tænker at det er en smagssag og du også kan bruge det andet.
      God weekend til dig,
      Kh Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..