Cosmopolitan

Klassisk Cosmopolitan – en ægte tøsedrink!

Sponsoreret indlæg!

Weekend og måske tid til en lækker cocktail – Cosmopolitan? Måske du også synes det er lækkert, at nyde et par lækre cocktails indimellem – fremfor en meget våd aften med en masse rom og cola! Som nok ikke nydes i lige så stort omfang, som noget der virkelig smager skønt!

Prøv også den friske drink Sidecar.

Personligt er jeg ret vild med en Cosmopolitan. Den er frisk, lidt syrlig, en simpel cocktail og så er jeg altså ret vild med den lyserøde farve!

Opskriften er helt klassisk med Cointreau. Du kan jo selv smage dig frem til, om du eller dine gæster vil have mere eller mindre af de forskellige ingredienser i. Jeg er ret vild med den – lige som den er!

Cosmopolitan

Frisk tøsedrink.
Forberedelses tid: 5 minutter
Samlet tid: 10 minutter
2 cocktails
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: Nydes med det samme

Ingredienser

  • 8 cl SKYY vodka
  • 4 cl Cointreau
  • 4 cl tranebær saft
  • 3-4 cl frisk lime saft ca. 1 ½ lime
  • Isterninger

Fremgangsmåde

  • Find 2 glas frem - vil du have dem kolde kan du fylde dem med isterninger imens du laver dine cocktails.
  • Pres lime saften i en shaker.
  • Fyld shakeren halvt op med isterninger og kom alle ingredienserne deri.
  • Kom "låget" på og ryst shakeren godt i et minuts tid.
  • Tag isterningerne ud af glassene.
  • Hold noget for isterningerne i shakeren, evt. en lille sigte, og fyld de 2 glas op og server dem iskolde med det samme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Faktisk så er den populære drink opfundet i San Fransisco helt tilbage i 1990, på noget der hedder “The Super club”. Der blev vidst testet en del i opskriften før, (dem der opfandt den), kom frem til den opskrift som er den “originale” i dag!

Måske kender du drinken fra “Sex and the city” serien?? Det blev nemlig en ikonisk cocktail i serien og da den i 1999 første gang blev nævnt, blev den virkelig kendt og populær!  Det er i hvert fald også derfra, at jeg kender den lækre cocktail. OG jep jeg har været, (og er nok stadig) ret vild med Sex and the city!!

Faktisk så holdt jeg en gang en Sex and the city tøse fødsesldag! Jeg gik virkelig all in på temaet og selvfølgelig var Cosmopolitan også en del af aftenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..