En meget svær situation!
Jeg har meget længe taget tilløb til, at dele det her med jer. Det er enormt tungt og en meget svær situation som jeg står i lige nu. Men det er det eneste rigtige at fortælle jer hvordan landet ligger. Hele min virksomhed er bygget op omkring de sociale medier og lige præcis dét som jeg deler med jer.
Som nogen af jer ved….
Så har jeg fortalt, at noget har gået mig meget på det sidste stykke tid og lidt længere tid end jeg har delt med jer. Jeg har være nedtrykt, meget påvirket af situationen og ked af det! Det handler om min webshop!
Helt ærlig så har jeg været bekymret for at fortælle det. Jeg er bange for at fremstå useriøs og hvis der er noget jeg ikke er omkring min madblog og i det hele taget at drive min forretning, så er det useriøs. Jeg går meget op i at gøre det bedste jeg har lært og at være grundig omkring mit arbejde.
Jeg drømte om en webshop…
Som skulle være meget mere end “bare” gode produkter. Man skulle kunne finde endnu mere mad inspiration. Opskrifter, blogindlæg og tekst/video guides til hvordan man kunne bruge de udvalgte produkter.
Jeg vidste at jeg ikke kunne alt det alene. Man skal kende sine stærke og svage sider og derfor fandt jeg en makker. Ikke en hvilken som helst en men en som jeg har kendt det meste af mit liv. Fyldt med gå-på-mod og ren “pippi mentalitet”.
Jeg manglede en der kunne stå for alt det administrative så jeg kunne tage mig af inspiration og indhold til de sociale medier.
Vi stiftede så et Anparts selskab (Aps) sammen og fra årsskiftet blev vi så officielt to om forretningen Køkken og kærlighed Aps.
Siden årsskiftet har vi knoklet for at få webshoppen rykket til næste “niveau”. Med samme koncept som min webshop jeg havde alene. Men med det nye fine navn, ny hjemmeside, nyt logo, udvidelse af produkter, nye produktbilleder og mange mange andre ting, som der ligger i at bygge en forretning og en webshop op.
Det har været hårdt. Der er SÅ meget mere arbejde i det end man lige tror. Men jeg klager ikke. Jeg synes det er fantastisk at skabe – når det altså giver mening på den lange bane!
For nogle uger siden meddelte min makker at hun ikke kan være en del virksomheden alligevel pga personlige årsager.
Den har været ekstrem svær for mig at “sluge”. Jeg har investeret så utrolig mange timer og penge i opbygningen på det vi havde planlagt sammen.
For mig er det meget mere end bare en virksomhed. Det er noget jeg har arbejdet på de sidste par år. Som jeg tog med mig ind i en ny fælles virksomhed, som jeg nu ser ligger tabt på gulvet.
Jeg er og har været utrolig ked af det, fortvivlet, skuffet, vred og føler mig også svigtet i dét som skulle være et makkerskab.
MEN der er ikke noget at gøre ved det og jeg har været i tænkeboks lige siden udmeldingen. For hvad søren skulle jeg så stille op!?
Min webshop lukker……
Jeg har virkelig tænkt utrolig meget. Hvad vil jeg med shoppen? Og hvad med Mad og kærlighed? Hvad er der fremtid i? Og ja, meget meget mere. En ting er at jeg skal følge mit hjerte men jeg bliver jo også nød til, at tage nogle beslutninger som giver mig “mad på bordet”.
Men nu har jeg truffet en ret tung beslutning og det er, at jeg lukker webshoppen helt ned – på ubestemt tid. Jeg ser mig selv kastet tilbage til da jeg opsage mit første kontor og jeg skulle beslutte hvad søren der skulle ske. Tilbage til udgangspunktet med min madblog og en webshop som jeg ved, at jeg ikke kan stå med alene. I hvert fald ikke når jeg også gerne vil drive min madblog.
Det betyder også, at jeg flytter ud af den del af lejemålet på det nye kontor som skulle rumme Køkken og kærlighed. Det kan virke fuldkommen tåbeligt når jeg har malet, sat i stand, fået sat køkken op og meget mere. Jeg synes sgu også det er spild af tid. Men jeg er slet ikke i tvivl om at det er den bedste beslutning for mig og min madblog.
Jeg flytter mit kontor hjem og skal arbejde hjemmefra.
Beslutningen er nu taget….
Det er en lidt hård omgang men jeg kan mærke at det er den bedste beslutning for mig og ikke mindst Josefine. Hvis jeg ikke havde et barn kunne jeg måske godt brage derud af og arbejde 24/7. Men det er ikke det jeg vil.
Jeg holder af min fritid og ikke mindst min FRIHED. Derfor er der ingen tvivl om, at det er den rigtige beslutning.
Nu skal jeg tilbage til essensen af mig i mit arbejdsliv. MAD OG KÆRLIGHED! Det vigtigste for mig er min madblog, at udvikle opskrifter og at lave mad. Dét er mig, dét er Mad og kærlighed og det er det som gør mig glad helt ind i hjertet.
Lige nu er vi i gang med hele “oprydnings arbejdet” på det vi lige havde påbegyndt. Betalingsløsninger skal lukkes, abonnementer skal afsluttes, en bank skal afvikles og alt regnskab skal opgøres og alt skal lukkes ned. Det føles helt tåbeligt når alt lige er oprettet og ikke mindst spild af tid.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet!!
Jeg er ved godt mod og jeg kan mærke, at det bliver godt på den anden side.
Jeg glæder mig til at få ro på, trække vejret dybt og give mig selv lidt mere tid til, at komme ned i tempo.
Jeg må sige at med denne oplevelse i bagagen har jeg fundet ud af, at køre med 300 timen i en selvstændig virksomhed ikke nødvendigvis er dét som er lykken og giver mit liv allermest mening.
Jeg glæder mig til at have endnu mere tid og overskud til at lave mad og dele opskrifter med jer. TAK fordi at du følger med og havde lyst at læse med her.
Shoppen har åbent lidt endnu!
Der er stadig -25% på ALT på shoppen. Du kan komme derind lige her!
Sidste åbningsdag er onsdag d. 28/4 kl. 23.59. De sidste ordre vil derefter blive sendt afsted og så lukkes og slukkes butikken.
Hvis nogen af jer ikke har fået svar på en mail angående en ordre eller andet. Så skriv til mig: kontakt@madogkaerlighed.dk
Jeg lukker ikke bare ned men sørger selvfølgelig for, at alle får deres varer og forhåbentlig at I alle er glade og tilfredse.
6 Responses
❤️
Åh det er jeg ked af at høre! Men hvor er det godt du har fundet din rigtige vej videre ❤️
Hej Maria,
Du er virkelig en ener og jeg er mega imponeret over din hverdag og hvordan du tackler udfordringer. Du er inspirerende og vi ELSKER dine opskrifter herhjemme
Kære Maria – Kan sagtens følge dig.
Har du overvejet, at finde en anden, som kunne erstatte din partner, så det hele stadig kan fortsætte?
Tænker bare, at det behøver jo ikke at lukke ned, og stoppe, fordi din makker ikke kan fortsætte?
Lige meget hvad, sende jeg gode tanker DIN vej ❤️
KH. Nanna
Så meget opbakning og kærlighed din vej. ❤️
Jeg har været forbi dine lokalet et par gange og købe lækre ting og vi bruger dine kogebøger flere gange om ugen – både børn og voksne.
Det lyder som en hård proces, men jeg håber for dig at du kommer godt igennem det og jeg glæder mig til, fortsat, at følge dig fremadrettet! ❤️
Kære Maria
Det gør mig oprigtig ked af det og høre du må opgive din iværksætter drøm på det punkt.
Det er super hårdt at være selvstændig.
Men jeg er glad på dine vejne, at du har gjort dig denne erfaring og har fundet essensen i det du fortsat vil med dit arbejde.
Familie og fritid er mere værd end arbejde, nu får du det bedste fra begge verdener.
Al held og lykke ☺
Jeg glæder mig til at se hvilke spændende opskrifter der kommer og ikke mindst at prøve dem selv
Kærlige tanker og virtuelle knus herfra
Socialwork_in_copehagen