Falafel vaffel med avocado.
Her får du opskriften på en lækker falafel vaffel med avocado, syltede rødløg og pestodressing. Selve vaflen er inspireret af en helt klassisk falafel. Vaffeldejen er nemlig lavet af en falafelfars, rørt med lidt ekstra ingredienser og så tilberedt i et vaffeljern.
Prøv også at lave disse sprøde falafler. De smager fantastisk godt og kan fx bruges i pitabrød med salat og dressing.
Udover grunddejen til falafelfars er der tilsat 1 æg, 6 spsk mel, 1 tsk bagepulver og 1 dl. mælk og så har du en god vaffeldej til falafelvafler.
Falafel vaffel med avocado
Ingredienser
Vaffeldej
- 180 g tørre kikærter
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 æg
- 1 dl mælk
- 40 g bredbladet persille
- ½ citron, saften derfra
- 2 tsk salt og friskkværnet peber
- 2 tsk stødt koriander
- 2 tsk stødt spidskommen
- 6 spsk hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- Olie
Derudover
- 2 modne avocadoer
- ½ agurk
- Syltede rødløg
- Pesto dressing
Fremgangsmåde
Vaffeldej
- De tørre kikærter lægges i blød i en skål med vand, i 10-12 timer.
- Det er ideelt at lade dem stå natten over.
- Kom rigeligt med vand i skålen, da de suger noget af væsken.
- Inden brug hældes vandet fra og de skylles godt. Kikærterne skal ikke koges.
- Kikærterne kommes i en foodprocessor med løg, hvidløg, krydderier, citronsaft, persille, salt og peber.
- Det køres på maskinen og kikærterne skal hakkes godt.
- Til sidst kommes æg, mælk, mel og bagepulver i og farsen køres kort på maskinen.
- Lad farsen stå og trække i køleskabet en halv times tid.
- Det varme vaffeljern pensles med olie. Kom 3 spsk vaffeldej på hvert jern.
- Vaflerne tilberedes i ca. 5-6 minutter. Åben let på låget og vaflerne vil slippe fra pladen når de er færdige.
Vafler
- Skræl agurken, halver og skær i små tern.
- Mos med en gaffel ⅓ avocado ud på hver vaffel.
- Top med agurk, syltede rødløg, dressing, salt og peber. Velbekomme!
Opskrift på falafelfars og falafel vafler.
Dejen til falafel vaflerne er lavet på opskriften til denne falfelfars. Her er så tilsat 1 æg, 1 deciliter mælk, 6 spiseske hvedemel og 1 teske bagepulver.
På den måde er det supernemt at lave dobbeltportion og lave falafler den ene dag og vafler den anden. Her skal du bare lave dobbeltportion af falafelfarsen og så tilsætte de ekstra ingredienser til vaffeldejen. Den kan sagtens stå et par dage på køl så du ikke behøves at spise det samme lige efter hinanden.
Alternativ til fars/dej fryses ned.
Mere inspiration til opskriften.
- Selve dejen til vaflerne kan sagtens laves på forhånd. Men skal også lige huske på at kikærterne skal sættes i blød i mindst 10 timer før man kan lave dejen.
- Dejen kan også fryses ned. Det samme kan vaflerne når de er tilberedt.
- Vaflerne kan også gemmes på køl et par dage. Jeg vil anbefale at man lige luner dem i ovnen eller giver dem et øjeblik i mikroovnen. De kan godt blive lidt tørre efter de har ligget i køleskabet.
Sprød falafel vaffel med topping.
Falafel vafler med toppings smager virkelig godt. Det er oplagt at spise dem til frokost eller aftensmad. Spis dem som et helt måltid toppet med en masse lækkerier.
Vaflerne bliver dejlig sprøde og har den gode smag fra en hjemmelavet falafel. Man skal dog lige være opmærksom på, at madvaflerne ikke blive lige så sprøde som når man laver falafler.
Falafler tilberedes ofte i rigeligt olie og det er med til at gøre dem meget sprøde. En falafel vaffel tilberedes i et vaffeljern hvor der bruges ganske lidt olie.
Her er de toppet med avocado, syltede rødløg, agurk og pestodressing. Men prøv endelig med forskellige toppings. Alternativt til den hjemmelavede dressing kan man købe en cremefraiche dressing og komme på, eller en færdig pesto.
Jeg bruger syltede rødløg på mange forskellige retter. Det er virkelig lækkert. Jeg har dem stående i køleskabet hvor de sagtens kan holde sig mindst en uge. Rødløgene kan bruges til at pifte en helt simpel salat eller sandwich op.
Jeg er helt vild med madvafler af forskellige slags. Ofte bruger jeg selve vaflen som alternativ til et stykke brød, som jeg så topper med noget lækkert pålæg og grøntsager.
Falafel vaflerne smager fantastisk godt med toppings på. Kombien af syltede rødløg, moden avocado, lidt agurketern og en pestodressing er virkelig lækker. Har du nogle andre idéer til toppings, så prøv endelig det!