Sprøde fiskekroketter med kartoffel og en skøn smag af frisk dild!
Prøv noget lidt anderledes og lav disse lækre fiskekroketter.
De er sprøde udenpå og bløde indeni. De er milde i smagen og kan sagtens serveres for hele familien.
Du kan evt. servere kroketterne sammen med en frisk asiatisk kålsalat – du kan få opskriften lige her!
Noget sød chilisauce til som dip er også rigtig lækkert!
Skal du lave tapas med flere mindre retter, så er det også oplagt at servere de sprøde kroketter dertil.
Fiskekroketter
Ingredienser
Kroketter
- 250 g kartoffel, skrællet og i tern
- 250 g kuller eller anden hvid fisk
- 1 fed hvidløg
- 2 små skalotteløg
- 1 æg
- 2 tsk salt og lidt peber
- 1 håndfuld dild hakket
Panering
- Mel
- 2 æg sammenpisket
- 100 g panko rasp
- Rigeligt olie til stegning
Fremgangsmåde
- Ovnen tændes på 180 grader.
- Fisken lægges på en bageplade med bagepapir, drysses med salt, peber og saft fra ½ lime og bages i ovnen i 15 minutter og køles derefter af.
- Kartoflerne kommes i en lille gryde og koges i letsaltet vand ca. 20 minutter.
- Når kartoflerne er kogt møre hældes vandet fra og de kommes i en dyb tallerken eller skål, moses med en gaffel og blandes med fisken.
- Det hele blandes sammen i en skål med løg, æg, salt og peber og massen formes til små kugler.
- Kroketterne vendes først i mel derefter sammenpisket æg og til sidst i rasp.
- De kommes derefter mindst ½ time i fryseren, for at de sætter sig og nemmere kan tilberedes.
- Kroketterne tilberedes på en varm pande med rigeligt olie på alle sider ca. 5-7 minutter og derefter klar til servering. Velbekomme!
Jeg stegte mine fiskekroketter på en pande med rigeligt olie.
Hvis de istedet bliver tilberedt i en friture eller en gryde med masser af olie – så det bliver ligesom friture effekten – så vil kroketterne få en mere ensartet brun overflade.
Jeg synes dog ikke at det betyder noget men så ved du, at du også kan tilberede dem sådan!
Mere inspiration til opskriften.
- Du kan sagtens forberede kroketterne flere dage før du skal servere dem. De kan fryses ned og så ligger de klar til at blive stegt i olien. Virkelig smart!