Græske kartofler med feta og oliven.
Her får du opskriften på de bedste og lækreste græske kartofler med feta, oliven og friske tomater. Fadet er lige toppet med lidt ekstra god olivenolie, friske basilikumsblade og flagesalt.
Det er skønt tilbehør at servere til aftensmaden.
I fadet her får du nogle lækre sprøde kartofler efter de har været en tur i ovnen ved høj varme. De er vendt i god olie og tørret oregano. Sådan en portion græske kartofler med toppings er helt oplagt at servere sammen med en god tzatziki.
Græske kartofler med feta og oliven
Lækre ovnbagte kartofler med friske tomater, god feta og lækre olievn
Forberedelses tid: 15 minutter minutter
Samlet tid: 1 time time 10 minutter minutter
4 portioner
Frysegnet: Nej
Kalorier: 235
Ingredienser
- 800 g kartofler
- 4 spsk olivenolie
- 1 tsk tørret oregano
- 1 tsk flagesalt og lidt peber
- 70 g god feta
- 150 g små tomater halveret
- Et par håndfulde gode oliven
- Friske basilikums blade
- Lidt ekstra olivenolie til toppen
Fremgangsmåde
- Tænd ovn på 190 grader (varmluft).
- Skyl kartoflerne og skrub dem rene. Dup dem tørre og skær dem i både (halveret og hver halvdel deles i 3-4 stykker, alt efter kartoflernes størrelse).
- Kom kartoffelbådende på en bageplade med bagepapir. Hæld olie over, drys med oregano, salt og peber. Vend sammen og sørg for at bådene er godt fordelt på bagepladen.
- Kom bagepladen i ovnen bag i 45 minutter. Vend i kartoflerne et par gange undervejs.
- Når kartoflerne er taget ud af ovnen, kommes de i et serveringsfad. Tomater, feta, oliven, basilikums blade, lidt olie, salt og peber fordeles på kartoflerne og serveres i mens de stadig er lune. Velbekomme!
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Det er super lækkert tilbehør til aftensmaden. Især i sommerperioden hvor man spiser “lidt mere let”. Ofte vil vi i sommertiden gerne lave skønt tilbehør som kan serveres når vi griller og i det hele taget bare spise udendørs.
Her er de græske køkken helt oplagt!
Mere inspiration til opskriften.
- Du kan sagtens lave kartoflerne og servere dem uden de ekstra sager på toppen.
- Er der rester tilbage så kan kartoflerne sagtens gemmes og spises kolde dagen efter.
- Halvdelen af kartoflerne kan også udskiftes med gulerødder eller en anden rodfrugt. For eksempel pastinak, persillerod eller knoldselleri. De tre sidstnævnte er dog først i sæson i det sene efterår.