Tzatziki

Den bedste tzatziki.

Her får du opskriften på den allerbedste tzatziki. Den klassiske udgave med revet agurk og hvidløg.

Den er ret simpel at lave og smager super godt! Server tzatziki til at dyppe brødet i, til græske deller, til pitabrød og meget mere.

Prøv også at lave en lækkert græsk farsbrød!

 

Tzatziki

En lækker cremet og frisk tzatziki.
Forberedelses tid: 5 minutter
Samlet tid: 30 minutter
6 personer
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 3 dage

Ingredienser

  • 2 agurker
  • 4 fed hvidløg
  • 500 g græsk yoghurt 10%
  • 2 spsk citronsaft
  • salt og lidt peber

Fremgangsmåde

  • Halver agurken og skrab det miderste våde stykke ud med en ske.
  • Riv agurken på den grove side af rivejernet og kom det hele på et klæde eller en masse stykker køkkenrulle foldet sammen, så det kan suge væsken. Drys med lidt salt.
  • Bland græsk yoghurt sammen med citronsaft, lidt peber og pres hvidløgene deri. Bland det godt sammen.
  • Mellem hænderne presses det overskydende væske fra agurken, sørg for at presse godt så der ikke kommer en masse væske i yoghurten. Bland det sammen.
  • Smag til med lidt salt. Laver du tzatziki lidt før servering så smag den til igen inden den serveres. Den står og trækker smag og behøves helt sikkert ikke så meget salt. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Tzatziki serveres og laves i mange lande. Så selvom vi nok er mange som forbinder tzatzizki med Grækenland, så er der nok også andre lande som vil mene at det er en fast del af “deres køkken”.

Lige meget hvor det kommer fra så er det super lækkert at servere til aftensmaden. Det er nemt at lave og kombinationen af rigeligt med frisk hvidløg, revet agurk og en lækker fed græsk yoghurt udgør altså det perfekte tilbehør til maden.

Mere inspiration til opskriften.

  • Du kan sagtens lave den et par timer før, stille den på køl og så står tzatzikien og trækker smag.
  • Du kan roligt gemme den nogle dage i køleskabet. Den holder sig fint. Er den dagen efter blevet lidt rigeligt tyk eller trukket liiiidt for meget smag af hvidløg, så kan du sagtens vende lidt ekstra yoghurt i og en lille smule vand for at gøre den lidt mindre tyk.
  • Nogen tilsætter krydderier og andre sager. Men ikke i denne – den er perfekt lige som den er!

Du kan finde flere opskrifter på salater og tilbehør lige her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..