Grønkåls hummus
Her får du opskriften på en lækker grønkåls hummus. Denne udgave er inspireret af efteråret og vinteren. Den tid på året hvor det skønne grønkål bugner i butikkerne.
Denne hummus får en skøn grøn farve og minder stadig om den mere velkendte udgave hvor hovedingrediensen er kikærter. Det er der også stadig i opskriften ligesom den velkendte smag fra spidskommen, hvidløg og Tahin.
Server hummus med lækkert brød som du kan dyppe ned i skålen. Til pitabrød eller bare som noget tilbehør til aftensmaden.

ingredienser
- 50 g. grønkål
- 1 dåse kikærter
- 2 spsk. tahin
- 4 spsk. olie
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk. spidskommen
- ½ tsk. cayennepeber
- 3 spsk. citronsaft
- ½ tsk. salt og lidt peber
Sådan gør du:
- Kom alle ingredienserne i en foodprocessor eller brug en stavblender. Skal din humus være mere blød og cremet skal der bare tilføjes lidt ekstra olie
- Tilføj evt. et par spsk. vand og blend igen, hvis din humus ikke “samler sig” og bliver en ensartet masse
- Smag til - måske skal din hummus have en ekstra skvat citronsaft og et nip salt. Velbekomme!
Vil du prøve en udgave helt uden kikærter – så prøv denne rødbede hummus.