Halloumi burger.
Her får du opskriften på en LÆKKER vegetarisk halloumi burger. Det er en lækker vegetarburger, hvor der er en halloumi bøf inden i.
Burger med halloumi er fyldt med skiver af stegt halloumi ost, chilimayo, syltede rødløg, salat og tomat.
Du kan bage dine egne burgerboller eller købe nogle færdiglavede. Sidstnævnte går jo lidt hurtigere.
Det er ikke altid man lige orker at bage dem selv og så hellere købe nogle, så man stadig får den lækre burger!
Har du ikke prøvet halloumi i burger før så kan det klart anbefales at prøve.
Halloumi burger
Ingredienser
- 1 Halloumi ost ca. 250 g
- 4 burgerboller
- 100 g chilimayo
- Syltede rødløg
- 1 hoved hjertesalat
- 1 tomat
- Olie til stegning
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Skær halloumi osten i mindst 8 skiver. Så der er 2 stykker til hver burger.
- På en varm pande med olie steges skiverne gyldne. Ca. 3-4 minutter på hver side.
- Krydr med salt og peber.
- Skær tomaten i skiver.
- Skyl hjertesalaten og skær den i grove stykker.
- Varm burgerbollerne i ovnen og halver dem når de er taget ud.
- Smør burgerdressing på både top og bund.
- Læg to skiver stegt halloumi i bunden, kom salat, tomat og syltede rødløg i.
- Kom toppen på. Velbekomme!
Hvad er halloumi burger?
Det er en helt almindelig burger, hvor den klassiske oksekødsbøf er skiftet ud med en bøf af halloumi.
Halloumi er en halv hård umoden ost. Osten smelter først ved meget høj varme og det gør den perfekt til at stege eller grille. Derfor er osten også en perfekt køderstatning fx i vegetariske retter.
Det er en ret nem halloumi opskrift, og det er ikke meget anderledes at lave, end når man laver en anden burger.
Det er desuden et godt bud på en vegetarburger, hvis man gerne vil spare lidt på sit kødforbrug. Du kan efterhånden købe halloumi i mange af de store supermarkeder, da den bliver mere og mere udbredt.
Mere inspiration til opskriften.
- Er grillen tændt? Så prøv at grille osten i stedet for at komme den på panden.
- Halloumi har en mild smag. Du kan sagtens marinere osten eller krydre den inden den steges.
- Er du ikke så meget til halloumi ost så kan disse quinoa bøffer også være et lækkert bud på en vegetarisk bøf til burgeren.
- Prøv også denne klassiske burgerdressing i burgeren, i stedet for chilimayo.
- Jeg har læst andre steder, at man også kan panere sit halloumi, inden at man smider det på panden. Det må jeg prøve en anden dag! Indtil da vil jeg bruge denne halloumi opskrift.