Havregrødspandekager til baby

Her kan du få opskriften på nogle meget nemme havregrødspandekager til baby. En perfekt lille pandekage at lave til de små som noget af det første mad.

De er nemme at sidde med, de er bløde og lette at tygge for de helt små. Så lav gerne rigeligt at havregrøden til morgenmaden og så har du til en portion havregrødspandekager til baby.

Du kan servere de her pandekager til de små fra de er 6 måneder gamle.

Havregrødspandekager til baby

Super nemme pandekager til baby.
Forberedelses tid: 5 minutter
Samlet tid: 15 minutter
12 stykker
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 3-4 dage på køl.

Ingredienser

  • 250 g havregrød
  • 1 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 g hvedemel

Fremgangsmåde

  • Kom havregrøden i en skål, slå ægget ud i grøden og pisk det godt sammen.
    Bland hvedemel og bagepulver i.
  • Kom små klatter på en varm pande med lidt smør.
    Giv dem ca. 3 minutter på hver side.
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Du kan med fordel lave en dobbeltportion af de her havregrødspandekager til baby. De kan nemlig sagtens komme i fryseren, og så er de nemme at tage op en dag, hvor det skal gå lidt stærk. De kan tø op i løbet af ingen tid, ellers kan du komme dem en tur i mikroovnen.
  • I takt med at børnene bliver lidt større kan du sagtens tilføje smagsgivere. Fx lidt sukker, vanilje, en smule kardemomme eller andet. Men når de er helt små kræver deres smagsløg ikke lige så meget.

Pandekager til baby.

De små pandekager er oplagte at lave og servere for din baby når I er startet på havregrøden. Det anbefales at man servere havregrød til baby fra de er 6 måneder gamle og derfor er pandekagerne også oplagt at lave der.

De er så nemme at lave og med ganske få ingredienser. Så har du grød tilbage vil det være tosset ikke at prøve dem.

Jeg har udviklet flere nemme opskrifter til baby og som min egen lille pige også har haft stor glæde af. Du kan se nogle af dem herunder:

Inde i hver opskrift skriver jeg også, hvornår du cirka kan servere maden for dit barn. Husk at alle børn er forskellige, så du skal vurdere, om din baby godt ville kunne spise retten. Er du i tvivl så spørg din sundhedsplejersken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..