Kartoffelmos

Blød og cremet kartoffelmos

Her får du opskriften på en lækker kartoffelmos med smør og mælk i. Den er tilsmagt en smule muskatnød – som giver en rund kant i den bløde mos. Derudover er det – hvad jeg vil kalde –  en klassisk kartoffelmos, som de fleste har fået serveret til gryderetter og simreretter.

Kartoffelmos

Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 55 minutter
4 personer

Ingredienser

  • 1 kg kartofler skrællet og i grove tern
  • 30 g smør
  • dl mælk
  • 1 tsk salt og lidt peber
  • 1 knsp muskatnød kan undlades

Fremgangsmåde

  • Kartoflerne skrælles, skæres i grove tern og kommes i en gryde med vand som dækker kartoflerne.
  • De koges møre i ca. 25-30 minutter – du kan evt. stikke en gaffel i og se om de er møre. Hæld derefter vandet fra.
  • Opvarm smør og mælk i en lille kaserolle.
  • Mos kartoflerne, gerne bare i gryden. Brug en kartoffelmoser eller et stort fast piskeris. Lidt efter lidt hældes mælk/smør i gryden og til sidst smages til med muskatnød, salt og peber.
  • Vil du have din mos mere blød og cremet kan du sagtens tilsætte ekstra mælk og måske en lille ekstra klat smør. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Mosen er nem at lave og kan som sagt serveres til mange skønne efterårs- og vinterretter i de koldere måneder. Konsistensen på mosen er også perfekt til de mindste i familien.

Prøv også at udskifte halvdelen af kartoflerne med pastinakker, persillerod eller knoldselleri. Det er en nem måde at få lidt flere grøntsager i maden og der giver en skøn smag til mosen med lidt rodfrugter i.

Du kan også høvle en god håndfuld parmesan ost og vende i – det smager fantastisk.

Jeg serverer ofte kartoffelmos til mørbradgryde og til gullasch er det også oplagt med den bløde mos!

Du kan også lave en bagt mos. Der vender jeg altid et æg i før den kommes i en ildfast fad (husk at komme lidt smør i bunden og på siderne). Ægget giver en lidt mere luftig mos og ofte drysser jeg også noget revet ost på toppen, før den bages i ca. 20 minutter.

Har du spørgsmål eller har du prøvet denne opskrift? Fortæl mig hvordan det gik!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..