Mørbradbøffer i fad

by Maria
Mørbradbøffer i fad

Mørbradbøffer i fad med champignon, bløde løg og flødesauce.

Her får du opskriften på de lækreste klassiske mørbradbøffer i fad. Du kan lave mørbradbøffer i fad med bløde løg. Mørbrad i fad er et hit til både frokost og aftensmad.

En utrolig lækker ret, der altid er et sikkert hit. Det er ganske forståeligt. Det smager jo fantastisk. Men gør mad med fløde ikke altid det?

Hvis du elsker mørbrad, skal du prøve min skønne opskrift på mørbradgryde.

Opskriften her på mørbradbøffer er et skønt indslag til både påske, pinse og julefrokost. I min familie er det en fast ret på frokostbordet, og den ville være meget savnet – hvis den blev undladt.

Mørbradbøffer i fad

En lækker klassisk ret med mørbradbøffer i fad i en flødesauce.
Forberedelses tid: 20 minutter
Samlet tid: 1 time 10 minutter
6 personer
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 1-2 dage i køleskabet

Ingredienser

  • 2 hele svinemørbrad
  • 4 løg
  • Frisk timian
  • 500 g champignon
  • 7 dl piskefløde
  • 2-3 tsk salt og lidt peber

Fremgangsmåde
 

Mørbradbøffer

  • Puds de to mørbrad for sener og fedt.
  • Skær dem i ca. 2 cm. tykke bøffer.
  • Bank dem let flade på spækbrættet med håndfladen.
  • Opvarm en pande med olie og brun dem af ca. 4 minutter på hver side.
  • Drys bøfferne med salt og peber under stegningen.
  • Læg mørbradbøfferne i et ovnfastfad.

Bløde løg

  • Løgene pilles, halveres og skæres i skiver.
  • Panden opvarmes igen med lidt olie og løgene steges ved middelvarme.
  • Drys ½ tsk. salt og lidt peber på. Vend jævnligt i løgene.
  • Kom de bløde løg over mørbradbøfferne.

Champignon a la creme

  • Champignonerne skylles, duppes godt tørre og skæres i kvarte.
  • Opvarm en anden pande med lidt olie og steg champignonerne ved høj varme.
  • Når de er svundet lidt ind og væsken er forsvundet, tilsættes fløden på panden.
  • Skru lidt ned for varmen og lad fløden koge lidt ind under jævnlig omrøring.
  • Tænd ovnen på 170 grader.
  • Når fløden har simret ca. 10 minutter, smages til med salt og peber.
  • Derefter hældes fløden med svampene over bøffer og løg.
  • Kom fadet i ovnen i ca. 10 minutter, pynt med timian og server retten. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Ofte er mørbrad i fad noget jeg laver eller får serveret til højtider. Det er egentlig en skam, for det er da en helt perfekt søndagsret at servere. Specielt hvis der kommer søndags gæster i huset.

 

Hvad serverer man til mørbradbøffer i fad?

Når retten serveres som et indslag til fx julefrokost eller påskefrokost er det oplagt at sermere det til rugbrød og agurkesalat. Den cremede ret serveres lun og så kan man komme et par mørbradbøffer på et stykke rugbrød. Det er rigtig lækkert.

Man kan sagtens forberede mørbradbøffer i fad i forvejen. Inden servering kan retten så lunes ved ca. 160 i 5-10 minutter. Man kan også kommet et stykke staniol over fadet imens det er i ovnen. Det gør at retten ikke bliver tør i overfladen imens det er i ovnen.

 

Mere inspiration til opskriften.
  • Retten kan også sagtens serveres til aftensmad.
  • Du kan både servere kartofler og ris til, ja for den sags skyld også pasta. Herhjemme går den altså også fint an som retten er og så med lidt friske grøntsager til og måske lidt hjemmebagt brød. Du kan finde inspiration i salater, grønt og tilbehør til en let salat.
  • Du kan også lave en omgang mørbradbøffer i tomat med frisk pasta, hvis du gerne vil have mørbrad på en anden måde.
  • Jeg har en del løg i denne omgang mørbradbøffer i fad. Jeg ved godt, at det er en smagssag, men jeg synes, at løgene giver en dejlig smag til retten. Du kan sagtens undlade 1-2 af løgene, hvis du synes, at der er lidt for mange til din smag.

Leave a Comment

Opskrift Vurdering