mørbradbøffer i flødeostesauce

Mørbradbøffer i flødeostesauce

Her får du opskriften på en skøn og nemmere ret med mørbradbøffer i flødeostesauce.  Her serveret med frisk pasta til. Men jeg er sikker på, at både ris og en god kartoffelmos også vil være lækkert til.

Saucen er cremet og har en mild smag, hvor timian også sagtens kan smages. Det er ikke en ret der flyder i sauce men har en tilpas mængde til antallet af personer. Er du ikke til timian kan du sagtens udskifte med fx rosmarin, oregano eller basilikum.

Mørbradbøffer i flødeostesauce

Forberedelses tid: 20 minutter
Samlet tid: 40 minutter
3 personer

Ingredienser

  • 1 svinemørbrad
  • 2 tsk olie
  • 2 fed hvidløg presset
  • 300 g gulerødder skrællet og i 1 cm. tykke stykker
  • 2 rødløg i skiver
  • 1 tsk tørret timian
  • ½ grøntsags bouillonterning
  • 2 dl vand
  • 200 g flødeost
  • ½ tsk salt og lidt peber

Fremgangsmåde

  • Puds mørbraden af for sener og fedt. Skær bøfferne i ca. 1½ tykke stykker og giv dem et tryk med håndfladen.
  • På en varm pande steges mørbradbøfferne af i lidt olie, ca. 4 minutter på hver side. Drys med salt og peber og tag så mørbradbøfferne til side på en tallerken.
  • Kom lidt mere olie på panden sammen med hvidløg, løg og gulerødder. Steg det af et par minutter og tilsæt så timian, flødeost, vand, bouillon, salt og peber.
  • Når flødeosten er smeltet og er rørt ud i vandet kommes mørbradbøfferne tilbage på panden, fordeles godt i saucen og simre i 5-7 minutter. Smag derefter til.
  • Kog din pasta og server retten. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

 

Det er en skøn hverdagsret som ikke kræver flere timer i køkkenet.

Du kan også se denne opskrift der ligeledes er med mørbradbøffer men i en rød karry sauce. Du kan også lige her se flere opskrifter med svinekød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..