Sprøde pastinak fritter

by Maria
Pastinak fritter

Pastinak fritter med wasabi creme.

Lav pastinak fritter som tilbehør til aftensmaden. Det er både nemt og lækkert!

De bliver både sprøde og let søde, efter en tur i ovnen. De kræver et minimum af forberedelse og imens at du venter på at de bliver færdige, kan resten af aftensmåltidet tilberedes.

Jeg lavede en wasabi creme til. Men de smager nu også rigtig godt med ketchup eller en anden dressing.

Laver du nok af dem eller har en rest til overs – så brug dine pastinak fritter i en salat til frokosten dagen efter. Det smager super lækkert når friske grøntsager bliver vendt med tilberedt grønt. Det gør slet ikke noget, at de er kolde dog mister de sprøde efter en tur i køleskabet.

Du kan finde flere flere opskrifter i salater, grønt og tilbehør.

Sprøde pastinakfritter

Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 1 time 15 minutter
3 personer

Ingredienser

Pastinakfritter

  • 6 store pastinakker
  • 4-5 spsk olie
  • 1 tsk salt og lidt peber

Wasabi creme

  • 1 dl græsk yoghurt
  • ½ tsk wasabi paste
  • 1 knsp salt og lidt peber
  • 1 tsk limesaft

Fremgangsmåde
 

Pastinakfritter

  • Tænd ovnen på 190 grader (varmluft).
  • Skræl pastinakkerne og skær enderne af.
  • Del  pastinakken på langs del hver side i to.
  • Alle fire stykker deles igen på lags, så de ikke bliver for tykke, og skæres derefter i "strimler" som vi kander det fra pomfritter.
  • Alle stykkerne kommes på en bageplade med bagepapir.
  • Olie, salt og peber fordeles på stykkerne. Sørg for at fritterne er fordelt godt ud på pladen.
  • De bages i ovnen i ca. 1 time.

Wasabi creme

  • Imens fritterne er i ovnen laves wasabi cremen.
  • Alle ingredienserne røres godt sammen og smages evt. til med mere limesaft.
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Leave a Comment

Opskrift Vurdering