Pasta på panden med grønt og ost

Pasta på panden med grønt og ost

En lynhurtig og lækker pasta på panden med grønt og ost. En hverdagsret der ikke kræver de vilde kogekunster i køkkenet. Eller tid for den sags skyld.

Retten kan serveres evt. bare med lidt friskbagt brød eller serveres som tilbehør til fx et stykke bagt laks eller en portion nemme krydrede falafler.

Hytteosten bliver vendt i pastaen og gør retten dejlig cremet og parmesanen på toppen giver pastaen lidt ekstra dejlig smag.

Pasta på panden med grønt og ost

Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
4 portioner

Ingredienser

  • 200 g fuldkorns pasta ukogt
  • 1 fed hvidløg presset
  • 1 rødløg i skiver
  • 1 squash i grove tern
  • 2 stilke rosmarin (eller 2 tsk. tørret)
  • 200 g baby spinat
  • 250 g hytteost
  • 1 dl revet parmesan til toppen
  • tsk salt
  • Friskkværnet peber
  • Olie til stegning

Fremgangsmåde

  • Kog pastaen som anvist på pakken.
  • Det pressede hvidløg og rosmarin sauteres på en varm pande med olie.
  • Rødløg og squash kommes på panden og det hele svitses i ca. 5 minutter.
  • Når den kogte pasta er færdig hældes vandet fra og pastaen og kommes på panden til grøntsagerne sammen med hytteosten.
  • Pasta og hytteost vendes godt sammen med grøntsagerne og til sidst kommes spinaten på panden.
  • Det hele smages til med salt og peber, drysses med revet parmesan og serveres. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Jeg er vild med de nemme retter og synes det er en skøn ret. Specielt til de dage hvor det skal gå stærkt eller de dage hvor man gerne vil spare lidt på kødet.

Vil du ikke spare på kødet, så kan du stege en pakke bacontern sammen med grøntsagerne. Det kan altså virkelig også noget.

Har du en rest kød tilovers fra aftensmaden dagen før, så vend det gerne i retten. Udover at du får en lidt større portion, så bliver retten også lidt mere mættende og du får brugt dine rester op. Der er ingen grund til at smide mad ud, som kan få nyt liv i andre retter.

Har du spørgsmål eller har du prøvet denne opskrift? Fortæl mig hvordan det gik!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..