Nemme pita pizza med ost og skinke.
Her finder du opskriften på nogle utrolig nemme pita pizza.
Har du god tid kan du også prøve disse hjemmebagte pitabrød.
En lyn hurtig løsning når det skal gå stærkt og være ekstra nemt!
Pita pizza
Ingredienser
- 2 pitabrød
- 8 spsk pizzasauce
- 125 g frisk mozzerella, en kugle
- 4 skiver skinke
- ½ tsk tørret oregano
- Evt. lidt høvlet parmesan og frisk basilikum til toppen
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 175 grader (varmluft).
- Skær pitabrødene helt igennem og smør alle fire stykker med pizzasauce.
- Bræk mozzarella i mindre stykker og fordel ost, skinke og drys med oregano.
- De bages i ovnen i ca. 15 minutter. Brødet bliver sprødt og osten gylden. Velbekomme!
Hurtige mini pizza
Når jeg laver pita pizza har det ofte været som en slags tilbehør til aftensmaden. Eksempelvis hvis jeg har lavet en aftensmadret med noget kylling og en frisk salat.
Så fungerer de som en form for anderledes madbrød. Det fungerer på samme måde, som når man også spiser et bruschetta med tomat eksempelvis.
Når jeg har gæster, kan jeg godt lide at servere noget brød til maden, og her er det lækkert med disse brød med ost og skinke på. De er et hit hver gang!
Det gode ved de her pizzaer på pitabrød er, at de kan laves på ingen tid!
Pita pizza til madpakken
Pita pizza er en god ide, hvis man gerne vil lave lidt andet til børnenes madpakker. Når de er bagt, kan de sagtens fryses ned. Det betyder, at du endda kan forberede en stor del af madpakkerne, hvis du bare laver en masse pitabrød og kommer pizzafyld på.
Du skal bruge nogle pitabrød, til at lave dine pita pizza. Du kan sagtens købe nogle i supermarkedet, det er lidt nemmere til de travle dage. Dem som ses på billedet, er en købe-version af nogle ekstra store pitabrød. Gør hvad du synes er nemmest!
Mere inspiration til opskriften.
- Du kan sagtens lave dem til en nem omgang aftensmad og servere gnavegrønt til. Har du børn vil de helt sikkert være vilde med idéen.
- Når du allerede er i gang – så kan du sagtens lave et par ekstra og komme i madpakken. Et sikkert hit hos børnene.
- Kom det fyld på som du har lyst til. Noget stegt kylling eller oksekød. Flere grøntsager eller andet ost. Det er op til jer. Det er sådan en ting som også er sjov for børnene selv at være med til at lave.
Min datter kan godt lide det simpelt men er hun selv med i køkkenet så bliver hun altså mere “mad-modig”. Kom fyldet på køkkenbordet og få dine børn til selv at lave deres egen pita pizza. Det er en super hyggelig og nem måde, at få dine børn med i køkkenet.