Protein pizza med skinke og parmesan.
Her kan du finde en lækker protein pizza med skinke og parmesan – en sund pizza opskrift.
Foruden ost og skinke er pizzaen toppet med parmaskinke, en grøn pesto, parmesanost og frisk basilikum. Det er en virkelig lækker kombi.
Hvis du er vild med protein pizza, så skal du også prøve min anden protein pizza med peperoni.
Det der gør, at den har et højt indhold af protein er selve bunden. Denne pizzabund består ikke af hvedemel men derimod af hytteost, æg, havregryn, bagepulver samt salt og peber.
Protein pizza med skinke og parmesan
Ingredienser
Protein pizzabund
- 250 g havregryn
- 250 g hytteost
- 4 æg
- 1½ tsk bagepulver
- 1 tsk salt
Pizza topping
- 1 kugle frisk mozzarella
- 100 g pizzasauce
- 60 g parmaskinke
- 1 håndfuld parmesanost, høvlet
- Pesto og frisk basilikum
Fremgangsmåde
Protein pizzabund
- Tænd først ovnen på 190 grader.
- Blend det hele sammen til en lind dej med en stavblender.
- Form pizzabunden med fingrene på et stykkebagepapir.
- Hav en skål med vand stående til at dyppe fingrene i.
- Dejen er klistret og det gør det nemmere at arbejde med den.
- Bunden skal være 30-32 cm i diameter, alt efter hvor tyk du vil have pizzaen.
- Forbag bunden i cirka 12 minutter.
Pizza topping
- Fordel pizzasauce og mozzarella på bunden.
- Bag pizzaen i yderligere 12 minutter.Når den er bagt færdig toppes med skinke, pesto, parmesan og frisk basilikum. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- I stedet for parmaskinke kan man også bruge Serrano skinke eller en anden tørret skinke.
- Prøv også at komme lidt ruccola på pizzaen. Det smager også rigtig godt!
- Man kan også bruge samme opskrift til at lave minipizzaer. På den måde får du flere små pizzaer ud af denne opskrift i stedet for en stor pizza.
- Du kan i det hele taget selv vælge, hvilket fyld der skal på. Der er mange muligheder for pizzafyld. Man kan altid bare taget udgangspunkt i protein pizzabunde.
- Jeg har også lavet en god pizza med grøntsagsbund. Den bund er lavet på grøntsager, æg og ost. Også her kan du toppe den, med hvad du lige har lyst til.
Pizza uden mel.
Modsat den helt traditionelle pizzabund, har denne her protein pizza med skinke og parmesan slet intet mel i sig.
Hytteosten og æggene som der bliver brugt i opskriften har et højt indhold af protein i denne protein pizza opskrift. Desuden er den også meget hurtig og nem at lave, og bunden skal slet ikke hæve ligesom en klassisk pizzadej.
Du skal blot røre de forskellige ingredienser sammen, og så kan du efterfølgende fordele dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Inden fyldet kommer på, skal bunden lige bage et stykke tid, hvorefter fyldet kan kommes på pizzaen og komme tilbage i ovnen.
Protein pizza opskrift.
Det er en meget nem opskrift, og det er derfor perfekt at lave i hverdagen, hvor det hele er lidt mere travlt. Hvis du har lidt bedre tid, så kan jeg anbefale dig at lave din pizzasauce selv. Det smager bare lige dét bedre, end dem du kan købe!
Det er en pizza, der mætter ret godt netop fordi, at den har et højt indhold af protein. Man kan godt sige, at det er en sund pizza, da man sparer nogle kalorier i selve bunden.
Det er dog individuelt, hvad man ser som en “sund pizza”, men denne her mætter ihvertfald mere, så du kan spise mindre af den for at blive mæt.