Rødebede salat

Rødbede salat med hytteost!

Her får du opskriften på en frisk og nem rødbede salat. Med både knas og en let syrlighed fra lime. Friske salater behøves ikke altid at indeholde 15 ingredienser og være super besværligt at lave!

Jeg synes at hytteost og rødebede harmonerer super godt sammen. Hytteosten er også med til, at gøre salaten til en lidt mere mættende udgave! Du kan finde flere salatopskrifter lige her!

Snup salaten med til frokost evt. med et stykke brød ved siden af. Eller server den til aftensmaden med et stykke stegt kylling eller nogle frikadeller. Så har du hurtigt et nemt aftenmåltid. Når du så er i gang, så lav ekstra deller – så du har til dagen efter, eller til fryseren!

I opskriften har jeg brugt saltbagte mandler. Du kan finde opskriften på de salte mandler lige her!

 

Rødbede salat

Forberedelses tid: 20 minutter
Samlet tid: 30 minutter
4 portioner

Ingredienser

  • Salatblade evt. babyspinat
  • 2 store rå rødbeder revet
  • 1 æble revet
  • Saft fra 1 lime
  • Hytteost
  • Lidt salt og peber
  • 1 håndfuld saltbagte mandler

Fremgangsmåde

  • Skal du lave saltbagte mandler, så start med det.
  • Skyl salaten, dup den tør og læg den på et fad.
  • Skræl rødbederne og riv dem på den grove side af et rivejern.
  • Del æblet i fire og fjern kernehuset og riv også det på rivejernet.
  • Bland rødebede og æble godt sammen med saften fra en lime og anret det ovenpå salaten.
  • Tag en ske og læg små "klatter" af hytteost rundt på fadet ovenpå rødbeden.
  • Drys lidt salt og peber på toppen.
  • Når mandlerne er afkølet, hakkes de groft og drysses på toppen. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Spiser du ikke kød, så er salaten et super frokost måltid. Du får det gode fedt fra mandler, vitaminer i grøntsagerne og protein fra hytteost. Jeg elsker den her kombination. Vil du lave en lidt mere mættende udgave, så tilføj evt. et par håndfulde kikærter.

Lige fra en dåse og bare skyllet under den kolde hane, så er det nemt at komme i salaten. Du kan også prøve at riste dem på en pande med lidt fedtstof og lidt krydderier. Så bliver de lækre knasende og der kommer en let nøddeagtig smag frem! Mums det er godt.

Har du spørgsmål eller har du prøvet denne opskrift? Fortæl mig hvordan det gik!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..