salat mysli

Salat mysli med frø og kerner!

Et drys med salat mysli kan pifte en ellers lidt trist salat op. Sprøde frø og kerner smager skønt på grøntsagerne!

Det er super nemt at lave en salat mysli og så kan du have det stående i en bøtte med låg. Du kan sagtens udskifte de frø eller kerner som du ikke kan lide eller tilføje det du nu har liggende i køkkenskabet. Prøv også med mandler istedet for hasselnødder – hvis du er mere til det!

Blandingen er vendt med olie og salt. Prøv også at drysse krydderier på – f.eks. chilipulver eller hvis du har en anden favorit! Personligt kan jeg godt lide at den er mere neutral – så den passer til mange slags salater og andre tilberedte grøntsager!

Nødde mysli

Forberedelses tid: 5 minutter
Samlet tid: 45 minutter
1 lille glas

Ingredienser

  • 80 g gærskarkerner
  • 80 g solsikkekerner
  • 50 g sesamfrø
  • 50 g hørfrø
  • 50 g hampefrø
  • 30 g hasselnødder hakket
  • 2 spsk rapsolie
  • ½ tsk flagesalt

Fremgangsmåde

  • Kom alle ingredienserne på en bageplade med bagepapir.
  • Bag blandingen i ovnen i ca. 40 minutter på 150 grader (varmluft) - vend i det 3-4 gange undervejs.
  • Lad det afkøle på køkkenbordet før du kommer det i en bøtte med låg.
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Du kan også lave saltbagte mandler og saltbagte græskarkerner. Begge dele smager super skønt på salater.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..