Spidskålssalat med avocado og granatæble

Spidskålssalat med avocado og granatæble.

Her får du opskriften på en skøn spidskålssalat med avocado og granatæble. Salaten er frisk, den er sprød og har nogle fantastiske smage som her er i en skøn kombination.

Sprødt, sødt, salt og noget syre er nogle skønne elementer at bruge i en salat. En salat behøves slet ikke at bestå at mange forskellige ingredienser så længe at du har nogle få men gode smage i. Og det får du her!

Denne salat kan anbefales!

 

Spidskålssalat med avocado og granatæble

Frisk, syrlig og sprød salat med spidskål.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
4 portioner
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1-2 dage

Ingredienser

Dressing

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk dijon sennep
  • 1 tsk akaciehonning
  • 1 spsk hvidvinseddike

Salat

  • 250 g spidskål
  • 1 avocado
  • ½ granatæble, kernerne derfra
  • ½ æble
  • 3 spsk salte græskarkerner
  • ½ tsk flagesalt og peber

Fremgangsmåde

Dressing

  • I en lille skål blandes sennep og olie sammen. Så tilsættes honning og hvidvinseddike og det piskes godt.

Salat

  • Snit kålen og kom den på et fad.
  • Fordel dressingen over spidskålen og drys med salt og peber.
  • Pil kernerne fra granatæblet. Skær æblet og avocadoen i tern.
  • Fordel det på kålen og drys med græskarkerner på toppen. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Salaten er virkelig skøn at servere til aftensmaden.
  • Vil du gerne forberede salaten så kan du sagtens det. Husk at komme noget frisk citronsaft på både æble og avocado, da det ellers vil blive brunt i kanten.
  • Spidskål med dressing på kan hurtigt blive en smule slattent. Så det kan anbefales at vente med at komme dressingen på til lige inden salaten skal serveres.
  • Prøv også med lidt saltbagte mandler på i stedet for græskarkernerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..