Tabouleh

Tabouleh – en lækker bulgursalat.

Tabouleh er en fyldig og meget klassisk salat. Det er lidt forskelligt om der bruges enten bulgur eller couscous i. Derudover er salaten fyldt med masser af frisk persille, grøntsager og citron.

I denne udgave bruges der bulgur som er lidt grovere end de små fine couscous.

Spis evt. salaten med en god humus til!

Et lækkert friskbagt brød til er også skønt og så har man faktisk et godt vegetarisk måltid. Du kan også udvide måltidet med noget kød og så kan resterne af salaten nemt gemmes til dagen efter. Enten i madpakken eller aftensmaden for, at gøre det ekstra nemt.

Tabouleh

En skøn fyldig og klassisk salat.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
3 personer
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1-2 dage

Ingredienser

  • dl bulgur
  • 2 dl vand
  • ½ bouillon terning
  • 3 store tomater
  • ½ agurk
  • 1 rødløg
  • 1 bdt. bredbladet persille
  • ½ tsk salt og lidt peber
  • 3 spsk olivenolie
  • 2 spsk citronsaft

Fremgangsmåde

  • Bring gryden med bulgur, vand og bouillonterning i kog og lad det simre ved svag varme i ca. 10 minutter under låg. 
  • Sluk for varmen og lad det dampe af uden låg.
  • Skyl persillen godt og hak den fint - du kan sagtens hakke stilkene med.
  • Skær både tomater, rødløg og agurk i små tern.
  • Bland olie og citron sammen og vend det i bulguren, i en stor skål.
  • Bland de resterende ingredienser i og smag til med salt og peber og så er din salat klar til servering. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.

Bulgur er afskallede knækkede tørrede kerner som ofte bruges i det mellemøstlige køkken.

Jeg elsker at gå på opdagelse i de mange retter som stammer derfra. Masser af krydderier og krydderurter som rigtig simpelt giver utrolig  meget smag i maden. De små bulgur kan bruges til mange salater. Det er en god måde at få en mere fyldig og mættende salat til maden.

Prøv også denne bulgursalat med abrikoser og mynte.

Har du spørgsmål eller har du prøvet denne opskrift? Fortæl mig hvordan det gik!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..