Waldorfsalat

Waldorfsalat.

Snup denne waldorfsalat opskrift som er nem at lave og med få ingredienser. En skøn gammeldags waldorfsalat er en cremet salat som er lavet på en dressing af cremefraiche vendt med citronsaft og lidt sukker.

Det giver en perfekt kombination til de syrlige æbletern, søde vindruer og den lidt skarpe og let bitre bladselleri, som man finder i salaten. Derudover er der også valnødder i.

En frisk simpel salat, som passer perfekt til for eksempel en andesteg og andre efterårs- og vildt retter.

Salaten serveres nemlig ofte til vildt retter og på for eksempel påskebordet, julefrokosten eller til mortensaften hvor der ofte serveres andesteg. Måske også nogen serverer den til julenmiddagen juleaften?

Waldorfsalat

En frisk simpel salat perfekt til and og andre vildt retter.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
6 portioner
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 2-3 dage

Ingredienser

Dressing

  • ½ citron, saften derfra
  • 1 spsk sukker
  • 200 g cremefraiche 18%
  • ½ tsk salt og lidt kværnet peber

Salat

  • 150 g grønne vindruer
  • 250 g æbler, ca. 2 æbler
  • 150 g bladselleri, ca. 3 stængler
  • 50 g valnødder

Fremgangsmåde

Dressing

  • Bland citronsaft og sukker sammen.
    Tilsæt cremefraiche, salt og peber.

Salat

  • Rist valnødderne på en tør pande. Læg dem til side.
  • Halver vindruerne, skær bladselleri i ca. ½ cm. tykke skiver.
  • Halver æblerne, fjern kernehus og skær i grove tern.
  • Hak valnødderne groft og vend alle fire dele i dressingen.
  • Anret det i en skål, pynt evt. med lidt valnødder og server. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til waldorfsalat opskrift.
  • Ofte bliver æbler hurtigt brune, når de er skåret ud. Men da de her vendes i en dressing, holder de sig lidt bedre.
  • Normalt giver man æbler noget citronsaft, hvis man vil undgå den brune farve. Det kan du også sagtens give æblestykkerne en smule af, inden de vendes i dressingen. Hvis du fx forbereder salaten lidt før, den skal serveres. Men pas på ikke at give for meget, så æblerne og salaten ikke bliver alt for syrlig.
  • Salaten kan sagtens gemmes og holde sig i køleskabet til dagen efter. Men den er selvfølgelig allerbedst og mest frisk, samme dag som den laves.
  • Prøv også at bruge waldorfsalat på et stykke rugbrød med et par skiver kold steg eller et par skiver af et anderbryst. Fx hvis I har fået det til aftensmaden. Det er et skønt stykke smørrebrød.

 

Waldorfsalat

Waldorfsalat gammeldags opskrift.

Nogen laver også waldorfsalat med en dressing, som også består af flødeskum, udover cremefraiche.  I min opskrift her bruger jeg kun cremefraiche. Jeg synes at den bliver frisk, let og lækker med denne enkle dressing.

Dog vil jeg tro, at den originale opskrift er med fløde, da det var noget, som man nok i endnu større stil brugte i madlavningen før i tiden. Du kan også sagtens blande noget flødeskum i, hvis du gerne vil have en lidt federe udgave. Prøv dig frem, så finder du frem til den udgave du bedst kan lide.

Jeg kan klart anbefale at prøve den simple salat her. Laver du salaten til juleaften? Så kan du også prøve denne lækre rødkålssalat til julemiddagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..