Køleskabsgrød med havremælk og æblekompot.
Her får du opskriften på en meget nem og virkelig lækker køleskabsgrød med havremælk – perfekt til den travle morgen. Lav din køleskabsgrød med chiafrø om aftenen og spis den om morgenen.
Det er en meget cremet grød, og den har desuden en dejlig sødme.
Server den sammen med denne nemme æblekompot på toppen og lidt mandler – sammen smager det fantastisk!
Jeg laver ofte en stor portion æblekompot og fryser ned i mindre portioner. Så kan jeg snuppe en lille bøtte ud og bruge til min morgenmad. Du kan jo også komme andet på toppen. F.eks. lidt granola, frisk frugt eller hvad du har lyst til.
Køleskabsgrød med havremælk
Ingredienser
- 4 dl havredrik
- 2 dl havregryn
- 2 spsk chiafrø
- 1 spsk akacie honning
- 1 knsp salt
- 1 knsp kardemomme
- ½ tsk vaniljekorn
- 6 spsk æblekompot
Fremgangsmåde
- Kom alle ingredienserne i en skål og pisk det godt sammen.
- Lad blandingen stå på køkkenbordet og pisk i det igen efter 5 minutter.
- Dette gøres for at alle ingredienserne bliver blandet godt sammen.Chiafrøene kan godt klumpe sammen.
- Kom skålen tildækket på køl natten over eller fordel blandingen i 2 skåle med låg.Så er de klar til de næste 2 dages morgenmad.
- Om morgenen toppes din grød med det du har lyst til.Snup evt. grøden med på farten. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- Lav gerne flere portioner af gangen, så kan du have til fleres dages morgenmad på én gang. De kan nemlig sagtens holde sig i køleskabet i et par dage. Så tager du dem bare ud, når du skal spise dem.
- Grøden kan avt. deles op i portioner fra start. Så bliver det ikke meget nemmere.
- De er også perfekte til brunchbordet. Der kan du servere dem i små fine glas. Anret med lidt friske bær eller frugt på toppen. Så ser det så dekorativt ud til brunch.
Flere opskrifter på køleskabsgrød med chiafrø.
Jeg har rigtig mange forskellige opskrifter på køleskabsgrød eller chiagrød, som det også bliver kaldt.
Du kan se opskriften på denne køleskabsgrød med æble og kanel eller denne chiagrød hvor der også er toppet med æblekompot. Behøves jeg fortælle, at jeg elsker æbler!
Opskrift på chiagrød.
Her får du altså en nem og ikke mindst lækker opskrift på en skøn grød med havregryn og chiafrø i.
Det hele bliver rørt sammen aftenen før, og så er det hele klar i en cremet grød om morgenen, når du står op. Du behøves ikke forskelligt topping på, men det smager bare lidt ekstra lækkert. Det er en meget nem måde at få en sund og lækker morgenmad.
Du kan godt bruge en anden mælk end havremælk, men smagen kan godt ændre sig lidt. Du kan altså godt bruge komælk, kokosmælk og andet. Prøv dig frem så fu får en smag du godt kan lide.