Æbler med ribsgelé

Halve æbler med ribsgelé.

Her finder du opskriften på sukkerkogte halve æbler med ribsgelé. Hos mange er halve æbler et traditionelt indslag til julemiddagen.

Det er altid meget forskelligt, hvad folk sætter på julebordet den 24. december. Nogen spiser and, andre flæskesteg, måske julemedister og tilbehøret varierer også.

Sådan er det også med halve æbler med ribsgelé. Æblerne har en dejlig kombination af sød og syrlig smag, som passer supergodt sammen med den fede mad som sættes på bordet.

Du kan servere de halve æbler med ribsgelé til en lækker langtidsstegt and eller en god flæskesteg!

Hvis du ikke før har serveret halve æbler med ribsgelé, kan det jo være, at du skal gøre det i år?

Halve æbler med ribsgelé

Klassiske sukkerkogte æbler med ribsgelé.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
10 halve æbler
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: Spises samme dag

Ingredienser

  • 1 liter vand
  • dl sukker
  • Saft fra ½ citron
  • ½ tsk vaniljekorn
  • 5 æbler
  • 10 tsk ribsgelé

Fremgangsmåde

  • Skræl æblerne og halver dem.
  • Fjern kernehuset med en lille urtekniv, så der kommer en fordybning i æblet.
  • I en gryde bringes vand, sukker, citronsaft og vaniljekorn i kog.
  • Når sukkeret er opløst og vandet simre kommes de have æbler i.
  • Vandet skal ikke koge men bare simre.
  • Giv æblerne 5 minutter i vandet og tag gryden af varmen.
  • Er æblerne meget hårde og sprøde kan de godt klare 7-8 minutter.
    Er de meget bløde skal de ikke have mere end 4 minutter.
    Det kommer meget an på hvilken æblesort der bruges.
  • Tag æblerne op af væsken, drop dem godt af og kom dem på et lille fad.
    Inden de servers kommes 1 tsk ribsgelé i hver fordybning i det have æble. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Det tager slet ikke lang tid at lave dem. Du skal kun bruge ganske få ingredienser, hvilket er rart, når der laves så meget forskellig mad til juleaften.

Æblerne bliver let kogt i en sukkerlage med vanilje og citron.

Det er ikke kun til jul, at de hører sig til. Jeg kan også anbefale, at man serverer dem til Mortens aften, eller hvis man for eksempel serverer vildt kød.

De kan både leveres let lune. Ofte serveres de kolde og så er det også meget nemmere at have dem stående klar til julemiddagen sætes på bordet.

Mere inspiration til opskriften.
  • Æblerne skal koges, og derfor er det vigtigt, at det ikke er nogle æbler, der koger for nemt ud. Jeg ved, at æblesorten cox orange er særlig god til det her formål. Ellers kan du altid finde en anden sort, der også er god til formålet.
  • I sukkerlagen er der tilsat citron. Udover at det tilfører lidt ekstra syre så er citronen også med til at æblerne ikke bliver brune.
  • Når æblerne er skrællet er det vigtigt at de tilberedes med det samme. Ellers vil de nå at ligge og blive brune.
  • Det er tænkt som tilbehør og der skal ikke beregnes mere end et halvt æble til hver.

Æbler med ribsgelé

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..