Babyvenlige banan hapsere

by Maria
Babyvenlige banan hapsere

Babyvenlige banan hapsere.

Her kan du finde en nem opskrift på babyvenlige banan hapsere. Man kan også kalde dem for en slags mini bananmuffins til baby. Så snart baby er klar til selv at sidde med mad i hænderne, så fungerer de små hapsere godt.

Her kan man servere banan til baby i en lidt anden form end bare frugten og stadig få masser af sødme fra bananen.

Prøv også at lave sveskemos til de små!

De bliver lavet i en lille form, så du får små kvadrater banan hapsere. Du kan også godt lave det i en større form og så blot skære det ud i små kvadrater efterfølgende.

Babyvenlige banan hapsere

Søde og bløde små bananmuffins til baby.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 35 minutter
18 stykker
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 3-4 dage

Ingredienser

  • 150 g banan
  • 50 g havregryn
  • 2 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 spsk olie eller smør

Fremgangsmåde
 

  • Blend alle ingredienserne sammen med en stavblender.
  • Kom dejen i en silikoneform med små huller og bag ved 180 grader i ca. 20 minutter.
  • Lad hapserne afkøle en smule før de tages ud af formen.
  • Opbevar dem på køl i en lille bøtte med låg.
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Hvis du gerne vil have, at stykkerne skal være lidt større så kan man sagtens bage dem i en større form. Man skal bare være opmærksom på at give dem lidt længere tud i ovnen.
  • Jeg vil anbefale, at man bruger en silikoneform, for at bidderne ikke sidder fast. Hvis du bruger en anden form, skal du huske at smøre formen med fedtstof, da de ellers kan have svært ved at slippe formen.
  • De behøves ikke kun serveres for babyer. Når børnene bliver større kan der kommes chokolade, tørret frugt eller hakkede nødder i. Så kan det blive en god lille snack til madpakken.

 

Babyvenlige banan hapsere

 

Babymuffins til baby.

Man kan sagtens kalde de her små babyvenlige banan hapsere for små muffins til baby. Det er nok mest den form jeg har brugt til at bage dem i som afgør om de hedder det ene eller andet.

Ofte er der nok tilsat noget hvedemel i bananmuffins, også de babyvenkige udgaver. I denne opskrift har jeg brugt havregryn  i stedet. Havregryn er godt for maven, der er fibre og det mætter. I hvedemel findes der ikke lige så meget næring og man skal være lidt mere varsom med at bruge hvedemel i madlavningen til de små maver.

Hvad jeg er kommet frem til, så er det slet ikke fordi at det ikke må få hvedemel men de skal vænne sig til glutenholdige produkter. Og disse hapsere fungerer virkelig fint med havregryn.

De er virkelig gode som en lille snack til baby, der er ved at lære at spise lidt mere fast føde. Netop fordi at de er meget bløde i konsistensen,  gør dem oplagt at servere for små babyer.

Man siger, at babyer kan spise bananer fra de er 4-5 måneder, men det er ofte i form af en mos, da det er helt blødt i konsistensen.

Når de er 7-8 måneder, kan man begynde at servere små stykker af banan, der er mere faste i konsistensen. Det er også i alderen 6-8 måneder, at du kan servere de her bananvenlige banan hapsere til din baby.

Hvornår man kan servere hvad handler også meget om, hvor langt din baby er på sin madrejse. Du som forælder er bedst til at vurdere, hvornår din baby er klar til at spise lidt mere fast føde som de her bananmuffins til baby.

2 comments

Jane 17. august 2022 - 16:05

Er helt vild med at du er begyndt at lave opskrifter til de små og jeg har selv en som kun er et par måneder yngre end din Alberte. Bager du disse hapsere med almindelig eller varmluft og kan de fryses?
Mange glædelig hilsner Jane

Reply
Maria 22. september 2022 - 11:45

Hej Jane, det er jeg virkelig glad for at høre. Jeg elsker selv at eksperimentere i køkkenet og lave mad, som min lille Alberte kan spise. Hvis det ikke fremgår af min opskrift, at det er varmluft, er det altid almindelig oven/undervarme, hvilket også er tilfældet her. Ja, du kan godt fryse dem ned – det gør jeg selv. Det er så nemt lige at kunne tage nogle op af fryseren til hende. Kh. Maria.

Reply

Leave a Comment

Opskrift Vurdering