Bananchips til aftensmaden!
Her får du opskriften på salte sprøde bananchips – en lille snack til aftensmaden. Vi kender alle de bananchips man kan købe i supermarkederne. De er proppet med sukker og sælges derudover som en “sundere” snack til den søde tand. Dem kan du også sagtens, både nemt og lækkert lave selv!
Men nu skal det handle om de salte bananchips, som du kan serverer bl.a. til en mexicansk inspireret aften f.eks. med disse tacos lavet af majsmel og blomkål og som noget af tilbehøret disse syltede radiser.
Disse bananchips er lavet af madbananer. Madbananer er ikke dem som vi normalt køber i supermarkedet. De er mere melede og bitre bananer smagen og egner sig derfor til madlavning. Mange lande bruger nemlig banan i maden. Du kan købe madbananerne i mange grønthandlere.
Det er ikke den sundeste snack, at servere til aftensmaden. Der skal bruges rigeligt med olie til panden. Men bananchips er jo også beregnet som en snack og ikke det man udelukkende skal spise sig mæt i.
Bananchips
Ingredienser
- 2-3 madbananer
- Rigeligt smags neutralt olie (rapsolie mm.)
- Salt
Fremgangsmåde
- Skær bananerne i tynde skiver, gerne på skrå så får du større og flotte skiver.
- Opvarm en stor pande med rigeligt olie.
- Steg bananskiverne i den varme olie, et par minutter på hver side.
- Læg dem på køkkenrulle og drys med salt.
- Server dem i en lille skål til middagsbordet. Velbekomme!
Jeg har besøgt min far i Brasilien 3 gange og alle 3 gange har jeg oplevet bananer lavet i mange forskellige former og tilberednings metoder. Både til selve maden men også hvor bananerne er brugt til forskellige desserter. Det er lidt specielt men også utrolig spændende at prøve noget anderledes, end det vi lige plejer!
Du kan finde flere opskrifter på nemme salater og forskelligt tilbehør lige her!