Brownie med marcipan og nougat.
Brownie med marcipan og nougat en VIRKELIG lækker og snasket chokoladekage. Denne brownie kan på det kraftigste anbefales at bage. Den er simpelthen så god!
En snasket, kompakt og intens brownie som er vendt med tern af marcipan og nougat. Og så er kagen endda nem at lave.
Hvis du elsker chokolade, skal du prøve at lave denne skønne gateau marcel. Det er en drøm af en chokoladekage.
Det er en tung kage, (på den gode måde) så jeg vil anbefale at man deler den i mindre stykker når den er bagt. Man behøves ikke så meget af den.
Det kan også anbefales at bage kagen på forhånd. Kagen skal afkøle helt og sætte sig før du skærer i den. Faktisk kan du også sagtens bage den dagen før den skal serveres. Opbevar kagen på køl.
Brownie med marcipan og nougat
Ingredienser
- 150 g smør
- 250 g mørke chokoladeknapper, evt. fra Callebaut
- 200 g sukker
- 3 æg
- 100 g hvedemel
- 200 g nougat
- 150 g marcipan
- 1 knsp flagesalt
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 175 grader.
- Smelt smør og chokolade ved svag varme i en gryde. Gem 50 g chokolade til toppen.
- Det tages af varmen før det er smeltet næsten færdigt. Rør i det indtil chokoladen er helt smeltet.
- Skær marcipan og nougat i små tern.
- Æg og sukker piskes lyst og luftigt med en håndmixer.
- Den smeltede chokoladeblanding vendes sammen med æggene. Hæld lidt chokolade i ad gangen og vend det godt sammen med en dejskraber.
- Hvedemel sigtes i skålen og vendes også i med en dejskraber.
- Til sidst vendes marcipan og nougat i. Gem en håndfuld til at komme på toppen.
- Kagedejen kommes i en smurt bradepande på ca. 25 x 25 cm.Fordel resten af marcipan, nougat og chokoladen på toppen og drys med flagesalt.
- Kagen bages i 35 minutter og afkøles HELT før den skæres ud.Du kan evt. komme kagen en tur i køleskabet.
Jeg bruger meget ofte chokolade fra Callebaut. Det er en virkelig god chokolade som jeg kan anbefale når man laver kager og desserter med chokolade i.
Serveringsforslag.
- Denne brownie er virkelig god at bruge som en dessert!
- Et lille stykke af kagen er mere end rigeligt da det er en kompakt kage fyldt med masser af smag.
- Kagen er virkelig lækker at servere sammen med vaniljeis og friske bær. Den intense smag i kagen sammen med de friske søde og syrlige bær og en cremet mild vaniljeis er en skøn kombi.
- Prøv at lave hindbærcoulis til, som du også ser på billedet.
- Det er en god nytårsdessert, da man ofte har marcipan og nougat tilbage fra jul. Inden det bliver tørt og kedeligt, så kan det blive brugt i denne brownie.
Kagen er inspireret af Odense marcipan som også har en rigtig lækker brownie opskrift. Af marcipan behøves du jo ikke nødvendigvis at bruge deres marcipan. Jeg bruger altid bare det jeg har fundet på tilbud. Måske du fortrækker et bestemt mærke.
5 Responses
Jeg er lidt forvirret i forhold til fremgangsmåden mht. ingrediensen: sukker.
Der står 2 steder at man skal enten smelte sukker med smør og chokolade men den skal også piskes med æg?
Skal det være alm varme eller varmluft ?
Hej Gitte,
Jeg skriver altid hvis det er varmluft jeg bruger i en opskrift.
Så når det ikke fremgår så er det almindelig over/under varme 🙂
Men godt at du skriver og spørger.
Jeg kan jo også rette det til i fremgangsmåden og skrive almindelig ovn 🙂
Kh Maria
Opskriften lyder rigtig lækkert. Kan man fryse kagen?
Hej Jeannett,
Ja sagtens 🙂
Også i mindre stykker hvis man vil tage lidt ud af gangen.
Kh Maria