Bulgursalat med tomat.
En frisk, lækker og NEM bulgursalat med tomat og avocado. Foruden dressingen kræver salaten KUN 5 ingredienser, og den smager bare super godt!
Server din bulgursalat med tomat til aftensmaden. Måske med et stykke fisk/kød eller andet. Jeg synes selv, at et stykke stegt laks passer virkelig godt til denne opskrift.
Bulgursalat med tomater
Ingredienser
Salat
- 3 dl ukogt bulgur
- 250 g tomater
- 1 avocado
- 2 store håndfulde rucola eller anden salat
- 3 spsk saltede græskarkerner
Dressing
- 1 tsk Dijon
- 5 spsk olie
- 2 spsk æbleeddike
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Bulguren koges efter anvisning på pakken.
- Avocado og tomat skæres i tern.
- Dressingen rystes sammen i et glas med låg.
- Det hele vendes sammen i et fad eller en skål.Drys med salt og peber og top med græskarkerner. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- Du kan sagtens lave denne bulgursalat med feta i, hvis du har lyst til det. Det er virkelig lækkert, hvis du smuldrer feta og vender det godt rundt i salaten. Så kan du få lidt smag af feta i hver bid.
- Du kan sagtens spise rester af salaten dagen efter, hvis du ikke har fået spist det hele. Avocadoen kan godt blive lidt brunlig men det kan du undgå ved at komme citronsaft på stykkerne inden de blandes i salaten.
- Hvis du vil lave bulgursalat til flere dage så kan jeg anbefale at lade ingredienserne være opdelt i forskellige bøtter i køleskabet. Så er der ikke noget som falder sammen og i stedet holder så friskt. Kogt bulgur kan sagtens holde sig i en bøtte på køl i 5-6 dage.
Bulgursalat opskrift.
Denne bulgursalat opskrift kan du også lave, hvis du mangler lidt lækkert frokost. Lidt god feta på toppen smager også mega godt – jeg elsker selv bulgursalat med feta.
Jeg har brugt bulgur for at få en lidt mere mættende salat. Du kan også bruge fx linser, perlespelt eller andet du kan lide som supplement til denne bulgursalat opskrift!
Som tilbehør er der nok til 4 personer. Bruger du den som en måltidsalat, så rækker til den nok mere til 2. Server for eksempel den lækre salat sammen med en portion fyldte portobellosvampe. Så har du et skønt vegetarisk måltid.
Du kan både servere kold eller varm bulgur til denne opskrift. Når jeg engang imellem forbereder en masse mad til ugen, plejer jeg altid at koge en masse bulgur eller couscous. Så kan jeg enndu hurtigere smække en salat som denne sammen. Det gør det bare meget nemmere at få god og nærende mad i en travl hverdag.
Se også min anden bulgur opskrift på denne lækre bulguropskrift med bagte grøntsager.