Fyldte portobello svampe med hytteost.
Disse fyldte portobello svampe er fyldt med en blanding af revet ost, hytteost og persille. De smager super godt og er nogle lækre vegetar fyldte svampe, som er perfekt til et vegetarisk måltid. Server en salat til som det er gjort her på billedet og så har du et lækkert grønt måltid.
Det er denne bulgursalat med tomat som er serveret til.
Hvis de laves som tilbehør til en hovedret, anbefales en til hver. Laves de derimod som hovedelementet til aftensmaden, måske med en lækker salat ved siden af, så regn gerne med to svampe til hver person.
Selve forberedelserne er minimale. Det tager ca. 5 minutter, og så er der kun tiden i ovnen tilbage.
Fyldte portobellosvampe
Ingredienser
- 4 store portobello svampe
- 4 spsk hytteost 5%
- 1 håndfuld revet ost
- ½ tsk Dijon sennep
- 1 spsk persille hakket
- 1 knsp salt og lidt friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Den midterste "stilk" på svampene skæres fri så der er plads til ostefyldet.
- Ovnen tændes på 200 grader (varmluft).
- Hytteost, sennep, halvdelen af den revet ost, persille, salt og peber røres sammen i en skål.
- Svampene kommes på en bageplade, (hullet skal vende op), med bagepapir eller i et ovnfast fad.
- Blandingen kommes i hullet på svampene og det sidste revet ost drysses på toppen.
- De bages i ovnen i ca. 25 min.
- Når osten bliver gylden, er de klar til at blive taget ud.
- Svampene slipper lidt væske i ovnen, men det betyder ingenting. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- Du kan finde mere inspiration til salater og tilbehør her.
- Jeg bruger for det meste en revet mozzarella, når jeg laver mine fyldte portobello svampe. Du kan dog bruge lige den ost, du mest er til. Og en ost med noget mere smag vil helt klart også være lækkert at vende i.
- Det er vigtigt, at du bruger portobello svampe, da de er gode store. Hvis du køber andre svampe, vil de være alt for små, og det er ikke plads til fyld. Du kan få portobello svampe i de fleste supermarkeder.
- Du kan også sagtens komme andet fyld i svampene. Og hvis du ikke er til hytteost, så kan man også sagtens nøjes med det revet ost.
Vegetar fyldte svampe
Den her ret er et super alternativ til det, som man almindelig vis serverer til hovedret. Normalt vil der blive serveret en form for kød, kylling eller fisk.
Der findes heldigvis vegetariske alternativer, og de her vegetar fyldte svampe er en af dem. De mætter faktisk ret meget i sig selv, men selv serverer jeg ofte en god salat til. Der kan jeg heldigvis hjælpe dig, da jeg har mange forskellige opskrifter på salater på min blog.
Det er sådan en ret, som man sagtens kan lave i hverdagen, hvor det skal gå lidt stærkt. Du kan faktisk godt forberede de vegetar fyldte svampe et par timer inden, at de får en tur i ovnen. Så kan du forberede de fyldte portobello svampe, når tiden er bedst til det.
Jeg er vild med svampe i mad, og hvis du også er, kan du prøve min opskrift på svampe speltotto med hytteost og parmesan. Server dem eventuelt til små smagfulde bøffer. Eller spis dem som hovedret i sig selv.