Ferie på Phuket med Josefine!
Vi har nu været afsted i lidt over en uge, så her er en lille update fra vores mor-datter ferie på Phuket! Lige inden vi rejste skrev jeg lidt tanker om vores ferie. I indlægget kan du også læse lidt praktisk om vores rejse, som flere har spurgt ind til.
Flyveturen herned gik fint og overraskende hurtigt. Selvom vi nærmest ikke sov. Det kan godt være lidt svært, for udover at man skal sidde op og sove, så letter flyet fra Københavns lufthavn kl. 14.20. Efter et par timer serveres der aftensmad og så bliver lyset dæmpet til sovetid. På flyveturen skal man indstille sig til Thai-tid og de er 5 timer foran. Så da vi mellemlandende i Bangkok var det nat i Danmark og morgen lokal tid. Hold op vi var trætte!! Men vi overlede og havde bare en første feriedag i mere eller mindre zombie tilstand!
Jeg må sige at alle mine mor-datter forventninger og ønsker for turen leves fuldt ud og mere til. Det er simpelthen så skønt og vi nyder det.
Vi har været inde og se et flot show og været ude og besøge et elefant reservat, hvor de passer godt på elefanterne. Flere har spurgt ind til stedet og du kan her læse mere om det! Jeg har valgt, at vi ikke skal ride på elefanter, tage billeder med levende dyr eller andet. Jeg vil ikke støtte det! Det er min mening og det er jo en personlig sag.
Detaljerne for resten af vores ferie, hvad vi har oplevet og mine anbefalinger deler jeg i et blogindlæg når vi er hjemme i Danmark igen!
Hvad får vi så tiden til at gå med?
Hvis du følger med på min Instagram profil har man kunne se lidt aktivitet. Der er ikke de store ting på programmet. Det vigtigste er, at vi hygger os, slapper af og er sammen! Foruden vores to ture, har vi spillet utrolig meget spil, læst bøger, været på stranden, fået lavet manicure, spist is, sovet længe og været rigtig meget ved poolen. Vi er sammen på en helt anden måde og jeg kan mærke hvor godt det har været for vores mor-datter bånd. Ikke at vi ikke har det godt derhjemme men jeg har bl.a. fundet ud af hvor stor Josefine er blevet. Hun kan så mange flere ting end jeg lige forholder mig til i dagligdagen.
Vil vi så rejse alene igen?
JA!!! Jeg vil bestemt rejse med Josefine alene igen! Det her er vores debut og det har været en kæmpe succes. Personligt også for mig, da jeg har overskreddet nogle grænser ved at gøre det. Både at jeg skulle ud af min komfortzone og blive kastet ud i en langt større selvstændighed end de trygge rammer i lille Danmark og så har jeg fundet ud af, at det ikke mere betyder noget hvad andre tænker! Engang tænkte jeg meget over hvad andre mon tænkte om mig! F.eks. som på vores ferie, så ville jeg før i tiden have synes, at det var lidt pinligt, hvis folk vidste at jeg var alene. “Hvorfor rejser hun ikke med nogen”, eller “ej det er også synd for hende at hun sidder der alene”. Men det er ikke synd for mig og jeg er IKKE alene. Jeg har min datter og vi har og har haft det helt fantastisk.
På søndag går turen til Bangkok
Vi har en hel dag i den spændende by. Kl. 01.20 om natten hopper vi så på flyet til København og siger på gensyn til skønne Thailand. Vi har været i Bangkok 3 gange før, så jeg kan (forhåbentlig) finde en smule rundt!
Nu vil jeg sige godnat fra Phuket og så vil vi nyde de sidste dage af vores ferie!
Kh. Maria