Fuldkorns tærtebund.
Her får du opskriften på en skøn fuldkorns tærtebund. Tærtebunden forbages i 10 minutter inden fyldet kommes i. Herefter kan du så fylde med en masse forskellige sager, sammen med en æggemasse.
Du kan lave mange slags tærter. Fx en broccoli og reje tærte. En laks og spinat tærte.
Det her er en god grundopskrift på en lækker grov fuldkorns tærtebund. Lavet på grahamsmel og hvedemel.
Fuldkorns tærtebund
Ingredienser
- 100 g grahamsmel
- 50 g hvedemel
- ½ dl olie
- ½ dl koldt vand
- 1 tsk salt
Fremgangsmåde
- Rør alle ingredienserne godt sammen i en skål.Pak dejen ind i et stykke husholdningsfilm og kom på køl i 30 minutter.
- Tærtedejen rulles ud på et meldrysset køkkenbord.
- Ovnen tændes på 180 grader (varmluft).
- Sørg for at dejens omkreds er større end bunden på tærtefadet.
- Tærtefadet smøres med lidt olie eller smør.
- Flyt forsigtigt den udrullet dej op fadet og tryk dejen ud til siderne.Skær evt dejen til rundt i kanten og giv bunden nogle tryk med en gaffel.Dette det gør at dejen ikke buler op inden i ovnen.
- Forbag tærtebunden i 10 minutter og så er den klar til fyld.Følg derefter opskriften på den enkelte tærteopskrift.
Nogle tærtebunde bliver samlet med smør i stedet for olie. Andre med æg i også. Der er mange måde at lave tærtebunden på. Denne her fungerer godt for os – hver gang!
Fyldet i mange tærter bliver lavet med en æggemasse på fløde eller fed creme fraiche. Det smager altså også super godt. Men det er slet ikke nødvendigt for, at få en god smag frem i tærten. Derfor bruger jeg ofte mælk og æg.
Men vi kan nok godt blive enige om, at en sjat fløde altid smager dejligt.
Mere inspiration til opskriften.
2 comments
Har netop brugt din fuldkorns tærtebunds opskrift i dag. Den blev rigtig god og havde en dejlig smag. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilken størrelse tærteform du bruger – eller hvor tyndt du ruller dejen ud ?
Jeg havde ikke ret god succes med denne opskrift. Det smuldrede og var næsten umulig at få ud i formen.