Sprøde græskarkernestykker.
Her finder du opskriften på nogle sprøde græskarkernestykker. Udover græskarkerner er de lavet på kærnemælk, havregryn og hvedemel.
De smager super godt! Der er godt med bid i fra kernerne. Den høje varme i ovnen giver bollerne en god sprød skorpe og kærnemælken i dejen er med til at give bollerne en blød skøn krumme.
Server bollerne til morgen- eller brunchbordet. De kan også sagtens fryses ned.
Græskarkernestykker
Ingredienser
- 25 g gær
- 1½ dl kærnemælk
- 1½ dl vand
- 3 tsk sukker
- 100 g græskarkerner
- 130 g havregryn
- 300 g hvedemel
- 6 g salt
Fremgangsmåde
- Opløs gær i kærnemælk og vand.
- Bland kerner, havregryn og sukker i.
- Tilsæt hvedemel og ælt godt i 3-4 minutter. Gerne på røremaskine. Tilsæt salt.
- Kom husholdningsfilm over skålen og lad dejen hæve i 45 minutter.
- Drys lidt havregryn på køkkenbordet, kom dejen ud på havregrynene og drys græskarkerner på toppen.
- Del dejen i 10 lige store stykker. Brug evt. en dejspatel. Du skal ikke forme til boller. Kom stykkerne på et stykke bagepapir.
- Lad stykkerne hæve under et klæde i 45 minutter.
- Tænd ovnen på 200 grader (varmluft) og lad bagepladen blive i ovnen.
- Tag den varme plade ud af ovnen, hiv bagepapiret med bollerne ned på og bag dem i 20 minutter. Lad bolllerne afkøle på en rist. Velbekomme!
Hvordan kan jeg tø bollerne op igen?
Har du flere boller i fryseren som du vil servere til morgenmadenså vil jeg anbefale at lune dem i ovnen. Du kan gøre det direkte fra fryseren og også hvis bollerne lige er tøet en smule op på køkkenbordet.
Tænd ovnen på 170 grader. Kom bollerne hurtigt ind under rindende vand fra hanen, så de fugtes. Læg dem på en bagerist og giv dem 5-7 minutter i ovnen. Så får du lune og sprøde boller igen.
Vandet gør at bollerne får lidt fugt og når de lunes i ovnen vil de ikke blive sprøde.
I mikroovnen.
Skal jeg bare lune en enkelt bolle fra fryseren, så diver jeg bollen 30 sekunder i mikroovnen. Bollen vil ikke blive sprød på samme måde. Men du får en optøet og lækker blød bolle på ingen tid.
2 Responses
Er det en fejl der ingen fedtstof er i dejen?
Hej Lotte,
Nej det er det ikke 🙂
Der er de ingredienserne på listen som skal bruges.
Kh Maria