Gulerodskage

by Maria
Gulerodskage

Gulerodskage i bradepande.

Her får du opskriften på en skøn gulerodskage lavet som en bradepandekage med en lækker flødeostecreme på toppen. Kagen er krydret med kanel og vendt med hakkede valnødder.

En anden skøn bradepandekage der er lige så lækker som gulerodskagen, er denne her banankage med chokolade på toppen.

Gulerødderne gør kagen utrolig svampet og giver også sødme og skøn smag til kagen. Det er en kage som virkelig kan anbefales at lave.

Gulerodskage

Lækker gulerodskage med flødeostcreme.
Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 1 time
15 stykker
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 2-3 dage

Ingredienser

Gulerodskage

  • 250 g brun farin
  • 250 g blødt smør
  • 4 æg
  • 275 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk kanel
  • ½ tsk salt
  • 350 g fintrevet gulerødder
  • 70 g valnødder, kan undlades

Flødeostcreme

  • 100 g flormelis
  • 300 g flødeost
  • 1 citron, skallen derfra

Fremgangsmåde
 

Gulerodskage

  • Tænd ovnen på 175 grader (varmluft).
  • Pisk brun farin og smør sammen.
    Tilsæt æggene et ad gangen.
  • Sigt de tørre ingredienser i og vend det sammen med en dejskraber.
  • Vend gulerødder og valnødder i.
  • Kom dejen i en på på 30 x 25 cm. Enten smurt med smør eller beklædt med bagepapir.
  • Kagen bages i 35 minutter.
    Du kan evt. stikke i kagen med et kødspyd for at se om kagen er færdigbagt.
    Hænger der dej ved så giv den yderligere et par minutter.
    Lad kagen afkøle før der kommes flødeostcreme på toppen.

Flødeostcreme

  • Bland alle tre dele godt sammen. Kom evt. ekstra citronskal i, hvis du synes der mangler lidt syre.
    Fordel cremen på kagen og pynt evt. med lidt valnødder og ekstra citronskal.
    Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • I kagedejen er der vendt hakkede valnødder i. Du kan også vælge at vende hasselnødder i stedet for.
  • Er du slet ikke til nødder kan de sagtens undlades.
  • Kagen kan sagtens bages dagen i forvejen. Den vil stadig opleves frisk og nybagt.
  • Hak gerne lidt ekstra nødder og kom på toppen når flødeostcremen er smurt på.
  • Når du har bagt kagen og smurt ostecremen på, så skal kagen opbevares på køl.

Gulerodskage

 

Opskrift på svampet gulerodskage i bradepande.

Her får du altså en rigtig god opskrift på en skøn kage med gulerødder og kanel. Gulerødderne er med til, at gøre kagen dejlig svampet.

Man skal ikke lade sig skræmme af gulerødder i en kage. Gulerødderne oplever man ikke i kagen på samme måde som når en gulerod spises rå. Og så er de med til at give en skøn sødme til kagen.

Gulerodskage er altid et hit at sætte på bordet. En rigtig klassiker.

Denne gulerodskage er lavet i en bradepande. Så bliver det ikke meget nemmere!

Jeg har også en opskrift på en gulerodskage uden sukker. En kage jeg har lavet utrolig mange gange!

For nogle kan ost og kage godt lyde som to ting, der ikke fungerer sammen. Flødeost er en friskost og smager slet ikke af ost. Den er cremet og bliver super lækker til topping af kage, når den røres op med flormelis.

Når flødeosten bliver pisket sammen med smøret og flormelisen, så får det den dejligste smag, der spiller sammen med gulerodskagen.

 

Kan man lave ostecreme dagen før?

Kagen er ret nem at lave, og den kan sagtens laves dagen før. Det kan være rart at gøre, hvis man skal have den med på arbejde, eller bare gerne vil lave kagen i god tid.

Du kan altså også godt lave ostecremen dagen før, det bliver kan ikke dårligere af. Kagen med ostecreme på kan sagtens holde sig i flere dage på køl. Men jeg vil stadig anbefale at man vente med at smøre ostecremen på til når man skal servere kagen. så forbered gerne både kage og creme dagen forinden, men vent med at smøre cremen på.

Hvis du gerne vil have, at cremen skal være sødere, kan du komme lidt mere flormelis i. Synes du at den mangler syre, så kom lidt ekstra citronskal i. Det er en god idé at smage på det, så man får en ostecreme man selv synes er god.

 

Leave a Comment

Opskrift Vurdering