Banankage.
Her finder du opskriften på en virkelig lækker banankage med chokolade på toppen. En svampet banankage i bradepande er en virkelig skøn kage. Kage med banan holder sig nemt lækker og frisk i flere dage.
Søger du et lidt sundere alternativ til en kage uden gavmilde mængder af sukker og smør?
På toppen af banankagen er der smurt et lag smeltet mørk chokolade. Det vil sikkert også være lækkert at smøre et lag med noget chokoladecreme. Men mørk chokolade er lækkert og nemt at gå til.
Banankage
Ingredienser
- 4 æg
- 180 g sukker
- 100 g smør
- 200 g hvedemel
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 tsk bagepulver
- 1 nip salt
- 4 modne bananer,
- 100 g mørk chokolade
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
- Pisk æg og sukker lyst og luftigt med en elpisker.
- Sigt mel, bagepulver og vaniljesukker i skålen.Vend det i æggemassen med en dejskraber.
- Smelt smøret og vend det i blandingen. Tilføj salt.
- Blend bananerne i en minihakker og vend det i dejen.
- Hæld dejen i en bradepande på ca. 22 x 30 cm. beklædt med bagepapir.
- Bag kagen i 35-40 minutter. Er du i tvivl om kagen er færdig.Så stik et træspyd ned i kagen, hænger dejen ikke ved er den færdigbagt.
- Smelt chokoladen og fordel på den afkølede kage.Lad chokoladen størkne og skær kagen ud i passende stykker. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- I stedet for at smelte den mørke chokolade og komme den på toppen. Så kan du hakke chokoladen groft og vende i dejen inden kagen bages.
- Man kan også tilføje nødder i dejen. For eksempel grofthakkede hasselnødder eller valnødder smager supergodt i banankage.
- Kagen kan også laves til muffins. Men vær opmærksom på at bagetiden er kortere alt efter hvor store muffins der laves.
- Du kan sagtens fryse kagen ned. Det nemmeste er at undlade chokoladen på toppen og så fryse den ned.
Svampet banankage i bradepande.
Der er ingen bedre måde at bruge sine modne bananer på, end at bruge dem i en kage med banan. Nå ja, så skulle det lige være mine lækre bananpandekager, der får skarp konkurrence af banankagen.
En banan er moden, når den er god blød i det. Typisk når man lige køber sine bananer er de ret hårde og altså umodne. Lad dem gerne ligge et par dage, inden at du bruger dem til at bage din banankage med chokolade.
Det er en virkelig vanedannende kage, og fremover kommer du sikkert til altid lige at købe lidt ekstra bananer. Så er der jo en god undskyldning for at trylle dem om til en god kage med banan.
Her er chokoladen vendt i banankagen i stedet for at det er smurt på toppen. Prøv det! Det kan anbefales.
En reaktion
Super lækker opskrift! Laver den tir du er fantastisk at følge ☺️
Et lidt underligt spørgsmål herfra:
Kan jeg lave dejen og putte den i formen den skal bages i og så sætte den i køleskabet fra formiddag til aften hvor den skal bages ? (Så jeg ikke står i køkkenet hele tiden når gæsterne er der – og samtidig vil jeg gerne at den er varm. Men ødelægger det kagen at dejen har stået så længe ?)