Honningbagte gulerødder

Honningbagte gulerødder.

Honningbagte gulerødder er et meget nemt indslag til aftensmaden. Grove stykker af gulerod bages i ovnen vendt i olie, honning, salt og peber. Det er virkelig lækkert tilbehør at servere.

Foruden honning så afgiver gulerødderne en naturlig sødme når de bages. Så lækkert!

Brug de honningbagte gulerødder i denne lækre og simple salat med feta. Den smager virkelig godt.

Sørg for at bage dem så der stadig er lidt bid i. Server dem lige fra ovnen evt. til en god fredags bøf med et godt glas rødvin, måske sammen med en bagt kartoffel og denne bearnaisecreme.

Honningbagte gulerødder

Gulerødder bagt med honning, olie, salt og peber.
Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
4 portioner
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 2-3 dage
Kalorier: 43

Ingredienser

  • 600 g gulerødder
  • 2 spsk olie
  • 2 spsk flydene honning
  • 1 tsk salt og lidt friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Skræl gulerødderne og skær dem i grove stykker, ca. 2,5 cm. tykkelse.
  • Kom stykkerne på en bageplade med bagepapir.
    Vend dem med olie, honning, salt og peber.
  • Gulerødderne bages i ca. 15 minutter.
    Hold øje med dem så de ikke bliver helt bløde, der skal være lidt bid i. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Når du går i gang med at lave en portion så kan jeg anbefale dig at lave rigeligt. De bagte gulerødder smager også utrolig godt når de er kolde. Her kan de vendes i forskellige salater.
  • De bagte gulerødder kan sagtens holde sig 2-3 dage på køl i en bøtte med låg.
  • Jeg selv elsker at lave salater der er blandet med både tilberedte og rå grøntsager. Det giver noget ekstra spil i retterne.  Det kan derfor anbefales at lave så du både har til at servere dem som de er og til en salat dagen efter. Så får man også “slået to fluer med et smæk”, som man siger!

Honningbagte gulerødder opskrift.

Honningbagte gulerødder smager fantastisk godt god et er nemt tilbehør til aftensmad. Jeg er selv stor fan af de bagte gulerødder, og det tager faktisk ikke lang tid at gøre dem klar til ovnen. Du kan selv vælge om gulerødderne skal skrælles eller ej. Det er hurtigere at lade være og der er endnu mindre spild når man undlader at skrælle dem.

Jeg vurderer fra gang til gang om de skal skrælles. Er det nye gulerødder med top, så skræller jeg dem aldrig. Og hvis det er økologiske så bliver de bare lige skrubbet i stedet. Du kan helt selv afgøre om der skal skræl på eller ej.

Mens de honningbagte gulerødder tilberedes i ovnen kan man fikse resten af aftensmaden. Det er virkelig dejligt, når ting kan passe sig selv imens.

Der er et hav af muligheder for hvad du kan servere til de her grønne kyllingefrikadeller er et godt bud. De er smagfulde, og de kan komme på panden, imens at gulerødderne hygger sig i ovnen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..