Hvidløgsstegt broccoli.
Med få ingredienser kan du lave opskriften her på hvidløgsstegt broccoli. Det er super nemt tilbehør som du kan servere til aftensmaden, på ingen tid. Det bliver ikke nemmere og det er både sundt, velsmagende og lækkert.
Broccolien er foruden hvidløg, stegt med rødløg og vendt i en marinade af soya, citron og honning.
Den korte tilberedningstid giver broccolien godt med bid og sprødhed.
Hvidløgsstegt broccoli
Ingredienser
- 250 g broccoli i mindre buketter
- 1 fed hvidløg i tynde skiver
- 1 rødløg i skiver
- 2-3 spsk olie til stegning
- En håndfuld solsikkeker
- 1 spsk soya
- 1 tsk akaciehonning
- 1 spsk citronsaft
Fremgangsmåde
- På en varm tør pande ristes solsikkekerne af, når de er blevet gyldne lægges de til side.
- Kom olie på panden og steg broccoli, løg og hvidløg sammen, i ca. 4 minutter.
- Bland akaciehonning, citronsaft og soya sammen og vend det i broccolien. Kom blandingen på et lilel fad, drys med solsikkekernerne og server. Velbekomme!
Du kan finde mere inspiration til grønne retter i salater, grønt og tilbehør!
Broccoli
Broccoli er en del af kålfamilien, det er en super grøntsag, spækket med en masse gode vitaminer. Det er en meget velkendt og populær grøntsag i det danske køkken.
Den er nem at tilberede og smager godt!
Det allernemmeste man kan gøre er at dampe broccoli buketter. Det gr du ved at komme lidt vand i bunden af en gryde. Når vandet bobler, kommes broccoli buketterne i og låget kommes på. Dampen fra vandet i gryden tilbereder broccolien og efter nogle minutter er buketterne spiseklar.
Det er en lækker og nem måde at tilberede broccoli på i stedet for at koge det. Så sikrer du dig masser af bid og broccoli der ikke er fyldt med vand.
Du kan også koge broccoli sammen med kartofler og lave en grønnere kartoffelmos.
Du kan lave broccolivafler, komme broccoli i din suppe, lave sunde broccoli boller og bruge den rå i salater.
Mulighederne er MANGE!
1 comment
Hejsa. Ser ud til at være en dejlig opskrift. Hvilke frø og kerner kan man bruge? Hilsen Per