Jordbær med råcreme og makroner.
Jordbær med råcreme og makroner er en virkelig skøn sommerdessert. Desserten er super nem at lave. Den kræver kun friske jordbær, nogle knuste makroner og så en råcreme der lige skal piskes sammen.
Det er en dessert som du sagtens kan forberede på forhånd og sætte de små portionsglas på køl, indtil de skal serveres.
Jeg har også en anden opskrift, hvor desserten bliver serveret i glas. Prøv en rabarbertrifli med råcreme.
Samtidig er det også sådan en dessert som laves på få minutter og er derfor oplagt som en dessert i 11. time hvis man fx spontant skulle få gæster til aftensmad.
Jordbær med råcreme og makroner
Ingredienser
- 200 g jordbær
- 50 g makroner
- 1/2 portion råcreme
Fremgangsmåde
- Start med at forberede råcremen som angivet.
- Knus herefter makronerne i hver af de fire glas.
- Skær jordbærene ud i mundrette bidder og placer dem oven på de knuste makroner.
- Afslutningsvis kommes den tilbedredte råcreme oven på jordbærene. Velbekomme!
Det du kan gøre er at forberede råcremen tidligere på dagen, hvis du får gæster om aftenen. Så kan du bare skære jordbær ud og knuse makronerne på aftenen. Så skal det hele bare anrettes, og så er der dessert på ingen tid.
Jeg har valgt at anrette de fire små desserter i glas, da det bare ser super fint ud. Det løfter desserten på et højere niveau synes jeg. Du kan også vælge at sætte de forskellige elementer på bordet og så lade gæsterne selv anrette.
Mere inspiration til opskriften.
- Jeg har i denne udgave brugt jordbær, da jeg elsker jordbær. De er selvfølgelig bedst, når de er i sæson i Danmark. Man kan også købe spanske jordbær i længere tid, men de danske er bare bedst. Hvis du ikke vil bruge jordbær, kan du også bruge nogle andre bær eller frugter.
- Hvis du har lyst, kan du hakke noget chokolade og drysse udover. De kan også være nødder alt efter smag og behag.
2 Responses
Sikker en lækker dessert
Tusind tak for at skrive det 🙂
Kh Maria