Jordbærkage.
Her finder du en skøn jordbærkage opskrift med en bund af mazarinkage, en hjemmelavet vaniljecreme vendt med lidt flødeskum og friske jordbær på toppen. Det må næsten være den ultimative sommerkage.
Den er super lækker og jeg synes virkelig at den er arbejdet i køkkenet værd.
Kagen rækker til ca. 8 personer. Den er ikke kæmpe stor, men det er en fyldig kage, så det er også begrænset, hvor meget man kan spise af den.
Jordbærkage
Ingredienser
Vaniljecreme
- 2 æggeblommer
- 2 dl mælk
- 40 g sukker
- ½ vaniljestang
- 20 g maizena
Mazarinkage
- 160 g marcipan revet
- 160 g blødt smør
- 140 g sukker
- 3 æg
- 40 g mel
- 80 g chokolade
Derudover
- 80 g mørk chokolde
- ½ dl piskefløde
- 300 g Jordbær
Fremgangsmåde
Vaniljecreme
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en lille kniv.Brug kniven til at blande det sammen med lidt sukker.Kom alle ingredienserne i en lille gryde, pisk det godt sammen og varm blandingen langsomt op.Der skal piskes konstant i cremen så der ikke kommer klumper.Man kan evt. lige tage gryden af varmen indimellem for at piske godt i den.Det er vigtigt at cremen ikke bliver for varm, for så vil den klumpe.Så snart cremen er tyknet tages den af varmen.Kom cremen i en skål. Dæk cremen helt til med husholdningsfilm.Tryk forsigt filmen helt ned til cremen så der ikke kan dannes kondensvand eller en hinde på toppen af cremen.Stil skålen på køl til den er helt kold, det tager nogle timer.
Mazarinkage
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
- Pisk marcipan, sukker og smør lyst med en elpisker.
- Pisk et æg i ad gangen. Og til sidst sigtes melet i og vendes med en dejskraber.
- Kom et stykke bagepapir i bunden af en springform på 20 cm.Smør siden med smør. Kom dejen i formen og bag kagen i 30 minutter.
- Tag kagen ud af formen og kom chokolade på toppen så det smelter mens kagen er lun.Fordel chokoladen på toppen og lad den størkne inden der kommes creme på.
Jordbærkage
- Den afkølede vaniljecreme piskes kort igennem med en elpisker.Så du får en glat lækker vaniljecreme.Piskefløden piskes til skum og vendes i vaniljecremen.
- Cremen fordeles på mazarinkagen. Det kan anbefales at cremen ikke kommer helt ud til kanten.Den vil flyde lidt ud når jordbærrene kommes på.
- Skyl og dup jordbærrene godt tørre.Del dem i kvarte og fordel dem forsigtigt på toppen.Pynt evt. med lidt mynteblade. Det ser fint og dekorativt ud. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- Du kan sagtens lave mazerinkagen dagen i forvejen, hvis du gerne vil forberede dig til dagen efter.
- Vaniljecremen kan også sagtens laves dagen forinden. Og når både mazarinkagen og cremen er lavet så er det nemt at samle jordbærkagen inden den skal serveres.
- Hvis du gerne vil have en glutenfri mazarinkage, kan du prøve at bruge boghvedemel. Jeg har gode erfaringer med at bruge boghvedemel som erstatning for hvedemelet i denne kage.
- Jeg bruger gerne en mørk chokolade til at smelte og fordele udover kagen, men du kan også godt bruge en mælkechokolade, hvis du er til det lidt sødere chokolade.
Lækker jordbærkage opskrift.
Den her jordbærkage opskrift kan jeg på det varmeste anbefale at bage. I stedet for at kagen er lavet af en mørdejsbund og en mazarinmasse er den lavet på en mazarinkage. Det gør jordbærkagen en smule nemmere at lave.
Denne her opskrift er som udgangspunkt til ca. 8 personer. Jeg ved dog, at mange her i løbet af sommeren skal lave kage til mange flere. Skal du lave til 20-25 personer, kan du gange opskriften med 3 og lave den i en bradepande i stedet for.
Jeg har valgt at der ikke skal vendes så meget fløde i vaniljecremen. Den kan hurtigt blive for flydende hvis der kommes for meget flødeskum i. Og man vil helst ikke have at cremen løber ned af siderne. Men arv dig frem, man kan jo altid tilsætte. lidt ekstra flødeskum, hvis man ønsker det.
Jeg har også lavet denne opskrift på en mazarinkage med rabarberskum og bær, der også emmer af sommer.