Josefines smoothie

Josefines smoothie med jordbær og appelsin.

Denne opskrift er navngivet “Josefines smoothie”, da det er Josefine som har lavet den og bestemt hvad der skulle i.

Smoothien er let sød og med en dejlig frisk smag fra appelsinsaft.

Til Josefines smoothie er der brugt en købt færdigpresset juice. Men du kan selvfølgelig også nemt presse det selv!

Josefines smoothie

Forberedelses tid: 5 minutter
Samlet tid: 10 minutter
2 glas

Ingredienser

  • 200 g frosne jordbær
  • 100 g græsk yoghurt
  • 1 dl appelsinsaft
  • 1 spsk flydende honning

Fremgangsmåde

  • Kom alle fire ingredienser i en blender og blend det til en ensartet konsistens.
  • Server i 2 glas og nyd med det samme. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

Min datter Josefine og jeg hjalp hinanden med at smage den til, så den fik en sød og frisk smag. Det er virkelig hyggeligt at lave noget sammen i køkkenet. Også bare en hurtog smoohie.

Det er også både sjovt og hyggeligt at lade børnene bestemme noget selv. Så det ikke altid bare er de voksne som siger hvad der skal gøres.

Josefine ville gerne lave en opskrift uden banan. Jeg er nok også blevet god til at komme banan i mange af mine smoothies. Banan giver nemlig en sød og cremet konsistens. Men nogle gange kan den banansmag også godt blive lidt for meget.

Da vi lavede opskriften aftalte vi, at den skulle på herind på bloggen og netop hedde Josefines smoothie. Så da de to smoothies var færdige skulle der selvfølgelig også tages billeder.

Jeg elsker den slags hygge og når Josefine gerne vil være med i køkkenet.  Hun er mere og mere begyndt at forstå hvad det er jeg laver med kameraet, min computer og hvad den der blog egentlig er. Jeg har faktisk overhørt hende sige til nogle veninder, at de bare kan finde opskriften på bloggen – når hun har haft bananpandekager eller andet med i skole. Så kan jeg altså ikke lade være med, at trække lidt på smilebåndet.

Jeg tror at hun synes det er lidt sjovt, at hendes egen smoothie nu er kommet herind!

Har du spørgsmål eller har du prøvet denne opskrift? Fortæl mig hvordan det gik!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..